Annonce
Viborg Nyt

Nårhh, lille ven - missede du en fredagsøl: Et absurd indspark fra en forkælet ung mand

Jeg kan tydeligt huske den norske sundhedsminister Bent Høies, ord, da han skulle beskrive corona-situationen for unge mennesker i foråret 2020.

"Næste sommer er for midaldrende mænd, der køber karbonadefars og toiletpapir på tilbud. Næste sommer findes ikke, når du er ung."

Jeg tror ikke, at man kan give en meget mere rammende beskrivelse.

Annonce

Vi "midaldrende mænd" kunne leve med, at vilkårene for vores liv pludselig ændrede sig markant. Man måtte tilpasse sig, få hverdagen til at fungere og acceptere, at man for en tid ikke kunne mødes med mange af de mennesker, man holder allermest af.

Men en studenterkørsel kommer ikke igen. En strålende sommer med ungdom, venner og blomstrende kærlighed kommer ikke igen. Oplevelserne, man ikke får, kommer ikke igen.

Takket være en stor indsats fra befolkningen hen over foråret i 2020 gik det heldigvis sådan, at de unge fik deres studenterkørsel, og mange kunne udleve noget, der lignede et almindeligt dansk ungdomsliv både sidste og denne sommer.

Vi har alle måttet ofre det sidste halvandet år - nogen mere end andre - men det var med en blanding af overraskelse og vantro, at jeg fredag læste et læserbrev i Jyllandsposten.

Under overskriften "Vi tog ansvar. Nu må I betale" opfordrer en ung regionrådskandidat i hovedstaden til, at der skal indføres en ”generationsskat”, så de ældre generationer kan betale ungdommen tilbage for den indsats, de unge har leveret under corona.

Han fortæller, hvor hårdt det har været ikke at kunne mødes til fredagsbar og argumenterer for, at generationsskatten skal hentes på bolig, aktiespekulation og formue, så de unge kan komme på "den fedeste fredagsbar, få lov til at købe alle de studiebøger, de vil og aldrig skal spise pasta med ketchup".

Jeg hverken håber eller tror, at ungdommen deler denne unge mands holdning. Forhåbentlig er det blot et udtryk for manglende indsigt og forståelse for det samfund, han lever i.

Vi står alle på skuldrene af ældre generationer. Det er tydeligt, at mine forældre har haft bedre økonomiske vilkår og flere muligheder end mine bedsteforældre. Det samme gælder for min generation, da jeg var studerende for 15 år siden. Der var ikke behov for at spise "pasta med ketchup". Det er en skrøne. Med SU, studiejob og boligstøtte kunne man sagtens leve et fornuftigt liv, hvor der var økonomisk råderum til ordentlig mad, en tur i byen og ferierejser. Så længe man tænkte sig bare lidt om, før man svingede dankortet.

De unge studerende har formentlig blot endnu flere penge mellem hænderne end for 15 år siden, og de lever samtidig i et velfærdssamfund, hvor de får uddannelsen betalt, får støtte af staten gennem SU, træder ind på et arbejdsmarked med seks ugers ferie, barselsorlov, dagpenge og alt muligt andet.

Tror den unge skribent, at de ting er opstået ud af sig selv? Det burde være indlysende, at det har krævet årevis af hårdt arbejde fra flere generationer at nå dertil, hvortil samfundet er i dag.

Med al ære og respekt for, at det sidste halvandet år har været ualmindelig trælst for ungdommen, så er det respektløst at glemme alt det arbejde, der ligger bag vores velfærdssamfund - og alt det, der binder os sammen. For det sammenhold er kræver-mentaliteten det rene gift.

Vi står alle på skuldrene af ældre generationer. Det er tydeligt, at mine forældre har haft bedre økonomiske vilkår og flere muligheder end mine bedsteforældre. Det samme gælder for min generation, da jeg var studerende for 15 år siden. Der var ikke behov for at spise "pasta med ketchup". Det er en skrøne.

Thomas Mark, redaktør Viborg Nyt
Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Nu kan husejere betale tvungen gæld: Viborgensere skylder i snit 3.746 kroner

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

10 års jubilæum som chef i lokal brilleforretning

Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Da Viborgs butikker gjorde oprør mod truslen fra vest

Viborg Nyt

Klumme: En udfordring der måske kan give mere sexlyst

Viborg Nyt

Orgelmatiné i Sortebrødre Kirke

Viborg Nyt

Oplev komikeren Geos "Søn af en psykopat"

Viborg Nyt

Tour de chambre: romankoncert på Skakbrættet

Viborg Nyt

Stort symfoniorkester spiller film-temaer

Viborg Nyt

Fortællinger om at blive far og det gode forældreskab

Viborg Nyt

Få testet hørelsen gratis

Viborg Nyt

Bellman-toner på Viborg Katedralskole

Viborg Nyt

Ny sæson med seniordans i Egekværnen

Viborg Nyt

Home holder åbent hus-weekend

Viborg Nyt

Forestilling: To klovne – to virkligheder

Viborg Nyt

Guidet fælleslæsning på Viborg Bibliotekerne

Viborg Nyt

Korkoncert i Vestervangs Kirke

Viborg Nyt

Knus Kræft i Viborg gør det igen: Næsten seks millioner kroner samlet ind til alvorligt syge børn

Viborg Nyt

Klumme: Bellman-toner på Viborg Katedralskole

Viborg Nyt

Klumme: Kæledyrsetik - hvem passer på hvem?

Viborg Nyt

Klumme: Forlæng livet med styrketræning

Viborg Nyt

Der er plads til selvironi, når de største boyband-hits bliver til musical i Tinghallen

Viborg Nyt

Margit sad ved kassen, og Vivi passede opvasken, da A-Z åbnede for 30 år siden

Viborg Nyt

750.000 kroner til Viborgs nye, eksperimenterende teater: - Det er en bekræftelse på, at vi er på rette vej

Annonce