Annonce
Viborg Nyt

Nu er det helt slut for Toys "R" Us

I torsdags var det så endegyldigt slut for Toys "R" Us. Medarbejderne blev fritstillet og udsalget aflyst. Arkivfoto.

Først blev et stort udsalg aflyst og et par dage senere lukkede og slukkede Toys "R" Us i Viborg endegyldigt.

Annonce

Viborg: De har kæmpet en brav kamp, de tilbageværende medarbejdere hos Toys "R" Us i Viborg. Først med en julemåned med en overhængende konkursfare, da indehaveren Top Toy meldte ud, at de var i store økonomiske problemer.

Så kom konkursen et par dage efter jul. Legetøjsbutikken i Viborg Storcenter blev en af de få, der fik at vide af konkursboets kurator, at de skulle fortsætte arbejdet og afvente et kommende udsalg. Således i limbo gik dagene stille og roligt i legetøjsbutikken.

Top Toys fungerende talsmand meldte i pressen ud, at et stort udsalg ville løbe af stablen onsdag den 9. januar, så konkursboet kunne begynde at realisere værdierne i forretningen. Den melding nåede dog aldrig at blive realiseret. Onsdag morgen ventede tilbudsjægerne forgæves og udsalget var aflyst. Torsdag eftermiddag var det så endegyldigt slut. Udsalget var helt aflyst, og medarbejderne blev sendt hjem - fritstillet til at søge nyt arbejde.

Kuratorerne havde valgt at satse på at sælge alle aktiverne på en og samme gang i stedet for at sælge det i de resterende 26 butikker, som var holdt åbne.

På den lokale legetøjsbutiks facebookside fik medarbejderne store roser med på vejen. Det har ikke været en let tid at være Toys "R" Us medarbejder. En kunde skrev for eksempel:

- Har altid fået en super god service oppe hos Jer - så helt trist at I lukker. Held og lykke til Jer alle med at finde nye jobs - håber det bedste for Jer ud fra den situation i er havnet i.

I skrivende stund er der endnu ikke kommet en afklaring på Top Toys situation. Seneste melding var, at der blev ført realitetsforhandlinger med én eller flere interesserede købere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Sidste åndedrag for Carte Blanche

Annonce