Annonce
Viborg Nyt

Nu går flere mænd end kvinder i solarium

Især børn og unge skal være forsigtige med brug af solarier. Foto: Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne
I mange år var det især kvinder, som tog kunstig sol. Men sådan er det ikke længere. Mændene har overtaget den førertrøje, viser ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne.
Annonce

Usundhed: I mange år var kvinderne de flittigste brugere af solariesol. I 2008 gik 25 procent af danskerne i solarium, og dengang var der over dobbelt så mange kvinder som mænd, der var solariebrugere. Men i 2018 er billedet et andet. Andelen af kvindelige solariebrugere er faldet til 12 procent, mens 15 procent af mændene tager kunstig sol.

Det fremgår af rapporten "Danskernes solarievaner 2018", som Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne står bag.

- Vi ved, at solariebrug er skyld i cirka hver tiende af alle tilfælde af modermærkekræft. Det er en alvorlig kræftform, der er dødelig, hvis den ikke opdages i tide. Derfor er det afgørende, at både mænd og kvinder er klar over, hvilken risiko, de udsætter deres krop for, når de lægger sig ind under den kunstigt fremstillede uv-stråling, siger Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne i en pressemeddelelse.

Rapporten viser også, at hele 41 procent af de nuværende eller tidligere solariebrugere var under 18 år, første gang de gik i solarium.

Annonce

2300 nye tilfælde

- Solariebrug er kræftfremkaldende for både mænd og kvinder i alle aldre, men det er især problematisk, at så mange stifter bekendtskab med solarier, mens de er mindreårige. Solarium er nemlig ekstra farligt for børn og unge. Deres hud stadig er under udvikling, og derfor øges risikoen for modermærkekræft markant, siger Jette Jul Bruun, der er underdirektør i TrygFonden.

Når unge solariebrugere får modermærkekræft, før de fylder 30 år, skyldes det i tre ud af fire tilfælde solariebrug. Hvert år konstateres mere end 2300 nye tilfælde af modermærkekræft i Danmark, og 285 dør hvert år af sygdommen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ejendomsmægler går imod tendens

Viborg Nyt

Bliv en del af Viborgs historie

Annonce