Annonce
Viborg Nyt

Ny analyse skal hjælpe kommunens handels- og byliv på rette vej

En større analyse af handelslivet i Viborg Kommune skal munde ud i nogle anbefalinger for fremtidens lokale handel og byliv. Arkivfoto: Morten Dueholm
Alle butikker i Viborg Kommune får besøg i uge syv til ni i forbindelse med en analyse af detailhandlen.
Annonce

Viborg: Hvad skal Viborgs handelsliv - i hele kommunen - gøre for at ruste sig bedst til fremtiden og udvikle sig i takt med tiden?

Det skal en analyse fra konsulentfirmaet Institut for Center-Planlægning (ICP) være med til at kortlægge på foranledning fra byrådet. Det skriver Viborg Kommune i en pressemeddelelse.

Analysen skal danne grundlag for et tillæg til kommuneplanen om detailhandel og komme med anbefalinger til, hvordan Viborg Kommune understøtter et attraktivt handels- og byliv for både kunder og de forretningsdrivende.

Desuden skal der findes et solidt grundlag for at vurdere detailhandlens udviklingsmuligheder i de forskellige dele af kommunen. Detailhandlen er inde i en udvikling, hvor blandt andet e-handel får en større indflydelse.

- Jeg ser frem til at få et værktøj, som vi kan bruge i samarbejdet om at skabe et endnu mere attraktivt handels- og byliv, siger borgmester Ulrik Wilbek.

Annonce

Drøftes til sommer

ICP skal også komme med anbefalinger til, hvordan handelsforeningerne og de enkelte butikker bedst muligt kan fastholde de nuværende kunder, og hvordan de kan tiltrække nye.

ICP besøger alle butikker i kommunen i uge syv til ni for at få data om de enkelte butikker til brug for analysen.

En gruppe med blandt andet Viborgegnens Handelsråd, Viborg Handel og ejendomsejere er med i arbejdet med detailhandelsanalysen. Følgegruppen bliver præsenteret for analysens resultater og kommer med anbefalinger, inden byrådets drøftelse før sommeren 2020.

- Det bliver spændende at være en del af følgegruppens arbejde, og jeg ser frem til at drøfte i byrådet, hvordan vi kan udvikle fremtidens handels- og byliv i Viborg Kommune, siger borgmester Ulrik Wilbek.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Småt - men godt - modeshow

Viborg Nyt

Ny medarbejder hos By Brorson

Viborg Nyt

Tag på tur med Bymanden

Viborg Nyt

Lær dit barn at spotte en groomer

Viborg Nyt

Mindfulness kan være vejen frem

Viborg Nyt

Brygmesteren stopper hos Viborg Bryghus

Annonce