Annonce
Viborg Nyt

Ny brygmester skal føre bryghuset ind i ny epoke

Annonce

Viborg: Da jeg for snart 17 år siden havde en sæson som skibums i Norge, var landet i mindre oprør.

Ringnes, Norges største bryggeriselskab, var på norske hænder, men overgik i 2004 til at blive ejet af danske Carlsberg.

Det fik oldebarnet af grundlæggeren Ellef Ringnes, Christian Ringnes, til at konstatere: "Et land uden et ledende ølmærke er som en mand uden potens". Det var national stolthed, der blev overtaget.

På samme måde er mange danskere stolte af deres lokale bryghus. I Skive har de Hancock. I Thisted har de Thisted Bryghus. I Aarhus har de Ceres. I Viborg har vi (blandt andet) Viborg Bryghus.

Det er 14 år siden, at bryghuset blev stiftet, og i dag er tusinder af viborgensere anpartshavere, og mange har måske en Mageløs, Obersten eller Grøn Viborg stående i køleskabet.

Lige som jeg selv gør, føler mange en samhørighed til stedet, hvor man bor, når man åbner en lokalt brygget øl.

Derfor har det også særlig interesse for mange viborgensere, når bryghusets fremtid skal tegnes i disse dage.

Tirsdag formiddag blev Thisted Bryghus’ brygmester Antoni Aagaard Madsen præsenteret som ny bryghus-chef til årets generalforsamling. Han skal tage over efter Rene Sørensen, der i fem år var førstemanden ved kolberne.

Bedømt ud fra CV'et er Antoni Aagaard Madsen noget nær den perfekte mand til jobbet. Han har mange års erfaring fra eksempelvis Nibe og Thisted Bryghus, og jeg har med interesse fulgt med i (og ind imellem også smagt) de mange nye øl, som er brygget i Thisted de senere år.

Folkene i Viborg Bryghus kender Antoni Aagaard Madsen fra det tætte samarbejde, der er mellem Thisted og Viborg Bryghus, så man ved i høj grad, hvad man får. Samtidig har Antoni Aagaard Madsen i Thisted netop været igennem det, som Viborg Bryghus står over for. Der skal etableres et nyt og langt større bryggeri, så alt øl, der brygges af Viborg Bryghus, også bliver brygget i Viborg. Han har førstehåndskendskab til udfordringer og muligheder, og det kan blive guld værd, når det processen går i gang.

Jeg tror og håber, at Viborg Bryghus går en lys fremtid i møde. Det glædede således mit hjerte, da jeg for nogle uger siden hørte, at der var solgt langt flere flaskeøl end tidligere grundet corona. 61 procent lød stigningen på. Men det var omvendt ikke nok til at påvirke resultatet positivt, da der omvendt også er solgt langt færre fadøl til eksempelvis festivaler.

Men det øgede salg af flaskeøl er trods alt positivt. Det viser, at bryghuset bliver valgt til, når kunderne skal købe øllen ude i butikken, selvom en pilsner fra en af de landsdækkende bryghuse er markant billigere literen.

Derfor er der også begrundet håb for, at Viborg Bryghus kæmper sig godt ud af corona-krisen. Jeg venter som så mange andre stadig spændt på, hvor det nye bryghus skal etableres, så der kan komme fuldt tryk under kedlerne på vores bryghus.


Bedømt ud fra CV’et er Antoni Aagaard Madsen noget nær den perfekte mand til jobbet. Han har mange års erfaring fra eksempelvis Nibe og Thisted Bryghus, og jeg har med interesse fulgt med i (og ind imellem også smagt) de mange nye øl, som er brygget i Thisted de senere år.

Thomas Mark, redaktør Viborg Nyt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Donation til Mødrehjælpen

Viborg Nyt

Ryd op i roderiet

Viborg Nyt

Adventsudstilling over to gange

Viborg Nyt

Ansvar bliver man bare klogere af

Viborg Nyt

"Fem Fede Dage" på Viborg Gymnasium

Annonce