Annonce
Viborg Nyt

Ny direktør vil hjælpe erhvervskunder med meget mere end en kassekredit

Esben Færch Lange på hjemmebanen i Jyske Bank i Viborg, hvor han begyndte som elev i 2004 og nu er erhvervsdirektør. Foto: Morten Pedersen
Esben Færch Lange er forfremmet til ny afdelingsdirektør i Jyske Banks erhvervsafdelinger i Viborg og Mors-Thy. Her skal han skal stå i spidsen for et team på 15 medarbejdere, som har kunder fra Kjellerup mod syd til Hanstholm på vestkysten mod nord.
Annonce

Viborg: Det er et stort geografisk område, som Esben Færch Lange skal stå i spidsen for i sin nye stilling som afdelingsdirektør.

Fra området nordvest for Silkeborg strækker markedsområdet sig over Viborg, Skive, dele af Himmerland, Nykøbing Mors, Thisted og helt op til Hanstholm.

Jyske Bank har næsten 100 afdelinger i hele landet med privatkunder. Erhvervskunderne har banken igennem de seneste år valgt at samle i færre men større afdelinger. Formålet med dette er at skabe faglige miljøer for medarbejderne samt ikke mindst at sikre kunderne den størst mulige grad af kompetence, når de møder banken.

De i alt 16 medarbejdere i erhvervsafdelingen - inklusiv Esben Færch Lange selv - møder til dagligt ind i bankens afdelinger i Viborg og Nykøbing.

- Medarbejderne arbejder med stor fleksibilitet og som erhvervskunde kan man sagtens møde sin erhvervsrådgiver i vores afdelinger i for eksempel Skive eller Bjerringbro. Jeg har også selv dage, hvor jeg eksempelvis sidder i Skive, hvis det giver mening i forhold til møder og lignende, fortæller 39-årige Esben Færch Lange.

Annonce

Følelser og fremtid

Han begyndte selv som bankelev i 2004 i Jyske Bank og har siden været både privat- og erhvervsrådgiver i forskellige afdelinger. Han har også haft et par afstikkere undervejs, blandt andet som kreditdirektør i Salling Bank fra 2017 til -18, men herefter vendte han tilbage til Jyske Bank i Viborg, hvor han altså for tre uger siden afløste Morten Nielsen, der er blevet partner hos Vexa.

- Der er nok altid følelser forbundet med at vende tilbage til det sted, man startede. Jeg kender mange i organisationen, og det betød meget for mig at vende tilbage til Jyske Bank, da jeg stortrives med den kultur som er i banken og savnede den daglige kontakt med områdets erhvervsliv, fortæller Esben Færch Lange.

Nu skal han lede de 15 medarbejdere gennem en tid, som er ganske anderledes, end dengang han selv startede i bankverdenen.

- Det er ikke længere nok at lave en kassekredit til kunderne. Vi skal kunne tilbyde noget mere med sparring og viden på bestemte områder. Det er forskelligt fra kunde til kunde. Det kan være hjælp til digitale løsninger, at bibringe viden om strategiarbejde og generelt understøtte værdiskabende fremdrift i virksomheden, siger den nye afdelingsdirektør.

Privat er Esben Færch Lange bosat i Overlund i Viborg og er gift med Christina, der er sygeplejerske på Regionshospital Midt. Sammen har de tre drenge i alderen 6 til 12 år.

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Langt flere katte i danskernes hjem

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Det blev et andet boom end forventet

Viborg Nyt

Danmarks Indsamling: En Viborg-sag

Viborg Nyt

Tag på oldtidsløb i Hvolris

Annonce