Viborg: Nogle gange går tingene lidt hurtigere end planlagt. Sådan gik det i hvert fald for Henrik Smed, som kun var ansat i et halvt år som varehuschef i Føtex i Viborg.
En pludselig mulighed for at vende tilbage til sin tidligere arbejdsgiver, Jem & Fix, i en ledende stilling, var så tillokkende, at Henrik Smed takkede ja.
Det åbnede samtidig for Michael Carlsens mulighed for at få stillingen som varehuschef i Føtex i Viborg - et job, han overtog ved årsskiftet.
Han kommer fra en stilling som driftschef i Bilka Holstebro, og han ser frem til en ny udfordring.
- Jeg har været ved Bilka i 28 år med forskellige stillinger og er uddannet i systemet. Det har været godt, for jeg har hele tiden kunne udvikle mig undervejs i stillingerne, men hvis jeg skulle flytte mig videre, så var den her stilling næste skridt for mig, fortæller Michael Carlsen.
Han overtager en Føtex i god gænge, lyder det.
- Jeg skal egentlig bare sørge for at holde den linje, der er blevet lagt. For mit eget vedkommende skal jeg lige lære byen, butikken og personalet bedre at kende, men allerede nu kan jeg se og fornemme, at der er mange dygtige og rutinerede medarbejdere, siger Michael Carlsen.
Michael Carlsen, ny varehuschef i FøtexJeg skal egentlig bare sørge for at holde den linje, der er blevet lagt. For mit eget vedkommende skal jeg lige lære byen, butikken og personalet bedre at kende, men allerede nu kan jeg se og fornemme, at der er mange dygtige og rutinerede medarbejdere.