Annonce
Viborg Nyt

Nytår: Gør rent i dit parforhold

Kimi Sand
Annonce

Viborg: For mange mennesker er nytåret en tid, hvor regnskab gøres op, hvor der ryddes ud og smides væk, hvor der gøres rent og gøres plads til det nye år.

Det kan også være en god ide at gøre med sit parforhold, altså gøre rent og smide gammelt nag og uenigheder og dumme ting, man har sagt, væk.

Man kan lave en streg i sandet og sige, at nu giver vi hinanden en ny start og sætter os ned for at skrive, hvad I hver især vil blive bedre til at gøre i forhold til hinanden. Skriv hvad I gerne vil komme væk fra og hellere vil hen imod. Hvordan skal jeres forhold være? Hvad kunne I godt tænke jer mere af i det nye år - og hvordan vil I gøre det?

Med mange andre ting er vi gode til at få gjort op og slå en streg over, men i vores forhold kan vi blive ved med at slæbe rundt på gammelt nag og blive ved med at hive det frem, hver gang vi skændes. Og det er faktisk ikke særligt konstruktivt - men nedbrydende - for så kommer vi aldrig videre. Så kan vi aldrig slippe fri af vores fejl. De klistrer til os for evigt, og det trækker os og forholdet ned.

Så prøv i stedet at lægge det bag jer, og find ud af hvordan I hellere vil tale sammen, og hvordan I kan bygge en fremtid, som I kan være glade for at være i.

Hvis I har børn, vil det også være en måde at vise dem, at man godt kan tilgive fejl og komme videre sammen. Hvordan man kan løse konflikter ved at tale med hinanden, erkende egne fejl og sige undskyld, når man har dummet sig. Stolthed kommer der ikke meget godt ud af. Når man kan se sig selv i spejlet og se, hvor man har trådt den anden over tæerne, og give den anden anerkendelse i stedet for at fastholde sin ret, så vil I kunne bygge videre og være gode eksempler for børnene.

Når dette er sagt, er det vigtigt, at du kan mærke, at det er et ligeværdigt forhold, du er i. Det skal ikke kun være envejs-kommunikation, og ikke kun den ene, der hele tiden skal sige undskyld, for så er der noget galt, og I kan have brug for hjælp udefra.

Men hvis ligeværdigheden er til stede, og når I kan mærke, at I har lyst til at gøre den anden glad, at I er interesseret i et højere fælles og i at udvikle jer sammen, så er der basis for et konstruktivt forhold, hvor det bare bliver bedre og bedre med tiden.

Med disse ord vil jeg sige tak til alle dem, som har fulgt mine klummer i det forgangne år og kommet med spørgsmål og kommentarer. Jeg glæder mig til at høre mere fra jer i det nye år og gerne svare på jeres spørgsmål og tage imod jeres historier. Jeg håber, at der bliver snakket ude ved kaffebordene, så flere ønsker bliver opfyldt i soveværelserne, i stuerne, i naturen, og hvor I ellers færdes. Jeg håber, at I får det sjovere og giver mere af jer selv til hinanden - vær ikke bange for at give af jer selv, for det er den eneste måde, du får mere tilbage.

Godt nytår.


I vores forhold kan vi blive ved med at slæbe rundt på gammelt nag og blive ved med at hive det frem, hver gang vi skændes. Og det er faktisk ikke særligt konstruktivt - men nedbrydende - for så kommer vi aldrig videre. Så kan vi aldrig slippe fri af vores fejl. De klistrer til os for evigt, og det trækker os og forholdet ned.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Udskældte pudebump er fjernet

Annonce