Annonce
Viborg Nyt

Nytårsmenu til 1100 gæster

Nikolaj Nielsen og Zeid Hafed Laursen fra Restautant Rod forbereder sig på at skulle lave nytårsmenu til mere end tusind mennesker. Foto: Flemming Sørensen

De har travlt på Restaurant Rod i disse dage. Nytårsaften skal de bespise langt over tusind mennesker.

Annonce

Viborg: Nytårsaften er nok den dag på året, hvor der bliver gjort mest ud af maden. Det skal være lækkert, og der bliver lagt masser af timer i arbejdet med at kreere den ultimative menu, så alting står klart, når gæsterne er ankommet, og vi har set dronningens nytårstale.

Men det er nok de færreste, der skal lave mad til langt over tusind mennesker...

Det skal de på Restaurant Rod i Viborg. Restaurantens nytårsmenu er bestilt til elleve hundrede mennesker, så i dagene mellem jul og nytår holder restauranten lukket, mens nytårsmenuerne tilberedes.

- Det er temmelig overvældende, at vi har fået så mange bestillinger. Det er længe siden, vi måtte melde alt udsolgt, fortæller indehaver Zeid Hafed Laursen.

Når der skal laves mad til så mange mennesker, er det først og fremmest et spørgsmål om logistik. Alting er planlagt i mindste detalje. Allerede ved bestillingen har de mange kunder fået et ordrenummer og et afhentningstidspunkt. Når de kommer for at hente deres mad, står det hele klar i kasser - og et par mand med walkie talkier sørger for, at de rigtige kasser står klar på de rigtige tidspunkter, så det nærmest minder om drive in hos McDonalds.

- Det handler også om planlægning. Når vi skal bruge 450 kilo oksemørbrad og sætter en ære i, at det ikke har været frosset, så skal det bestilles i god tid, for der skal slagtes nogle køer på et bestemt tidspunkt, fortæller Zeid Hafed Laursen.

Han har lejet to tyve fods containere til opbevaring af maden, og på selve nytårsaftensdag møder personalet ind klokken fem om morgenen for at lægge sidste hånd på de mange menuer.

Når kunderne får deres mad udleveret, er det hele anrettet og arrangeret. Kunderne skal blot varme nogle få ting i ovnen og skære kødet op. Det hele er udførligt beskrevet på en brugsanvisning, så ingenting bør kunne gå galt.

Annonce

Mange retter

Menuen består af en appetitvækker, forret, hovedret og dessert. Appetitvækkeren er saltede mandler, oliven og dip. Forretten består af en tapas-tallerken med, frisk kogt hummersalat med tomat salsa og aioli, rød Sashimi tun med blodappelsin, friteret artiskok og trøffelmayo, byens bedste koldrøgede laks med røgeost creme, håndpillede rejer og salturt. Desuden farseret rødtungefilet med dansk kaviar og lime, unghaneterrine med tapanade af peber og koriander, spansk sortfodskinke med store kalamata oliven og to slags hjemmebagt brød og smør.

Som hovedret serveres der helstegt oksemørbrad fra Himmerland med Pommes Anna, kartoffelkage af bagekartofler og rosmarin, Quiche Lorraine, selleri Duchesse med krydderurtekrummer, ovnbagte vinterrødder med hvidløg og olivenolie samt Sauce Diable tilsmagt med skalotteløg og peber.

Desserten serveres også som en tapasanretning med Gateau Marcel, den ultimative chokoladekage, Vanilje Pannacotta med granatæblegele, mazarinkage med æbler og nødder, jordbærfromage på mandelbund og bær samt passionsfrugt parfait med hasselnødder og kirsebær sorbet.

- Selvfølgelig skal jeg også selv have vores nytårsmenu. Men jeg springer nok oksemørbraden over, siger Zeid Hafed Laursen.

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Tid til julekalendere

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Jesper Lundgaard Julekoncert 2020

Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Donation til Mødrehjælpen

Viborg Nyt

Ryd op i roderiet

Viborg Nyt

Adventsudstilling over to gange

Viborg Nyt

Ansvar bliver man bare klogere af

Viborg Nyt

"Fem Fede Dage" på Viborg Gymnasium

Annonce