Annonce
Viborg Nyt

Nyt frisørmakkerpar finder tid til ro og forkælelse langt fra gågadens impulser

Maja Haldborg og Simone Handberg har hver deres selvstændige frisørvirksomhed, men er gået sammen under navnet HH Hair i Ravnstrup. Foto: Morten Pedersen
Maja Haldborg og Simone Handberg er med hver deres salon gået sammen i et frisørfællesskab i Ravnstrup. Efter en turbulent start uden kompensation under corona-nedlukningen ser de nu frem mod det nye samarbejde.

Viborg: Der har været frisørsalon på H. C. Hansens Vej i Ravnstrup i mange år.

Siden 2004 har Gitte Sigvart drevet Gårdsalonen, men hun gik kraftigt ned i tid, da hun i vinteren 2020 gik på efterløn, og nu har hun kun åbent fem timer hver onsdag.

Derfor var der også et marked for at åbne en ny frisørsalon, mente Maja Haldborg, der også bor H. C. Hansens Vej blot et stenkast fra Gitte Sigvart.

Annonce
Det er Maja Haldborg, som lægger lokaler til i Ravnstrup, hvor Simone Handberg lejer sig ind. Foto: Morten Pedersen

Maja Haldborg var ellers stoppet som frisør på grund af allergi over for hårfarver og en let vandeksem tilbage i 2017. Men da muligheden nu opstod for at åbne sin egen frisørsalon i privatens kælderlokaler, slog hun til.

- Jeg har været optikerassistent de seneste år, men havde lyst til at vende tilbage til frisørfaget. Men det skulle være som selvstændig, så jeg selv kan styre min tid, og hvor meget jeg skal arbejde med hænderne, fortæller Maja Haldborg.

Fra Hair by til HH Hair

Maja Haldborg åbnede sin frisørsalon under navnet Hair by Haldborg i sommeren 2020, og planerne for at få en makker ind i form af Simone Handberg var i gang i kulissen.

Efter ni år som frisør hos Mens & Womens Cut havde Simone Handberg nemlig fået mod på at klippe med egen saks i sit eget selskab Hair by Handberg.

- Jeg trængte til at give kunderne tid og nærvær på en måde, som jeg ikke kunne gøre på min tidligere arbejdsplads. Det har sine fordele at klippe uden tidsbestilling, men det kan godt køre sådan lidt samlebåndsagtigt, og jeg vil gerne være 100 procent til stede for kunden, når vedkommende er her, fortæller Simone Handberg og fortsætter:

- For mig handler det om at gøre lidt ekstra ud af det. Måske servere vin og chokolade eller andre tiltag, hvor kunderne selv kan bestemme, hvordan vi kredser lidt mere om dem. Det er der bedre mulighed for her i Ravnstrup langt fra gågadens impulser og større kundeflow.

Simone Handberg blev låst de første måneder som selvstændig frisør på grund af corona-nedlukningen i starten af året. Foto: Morten Pedersen

Men begyndelsen på samarbejdet blev ikke som håbet. De to selvstændige frisører var enige om at åbne sammen under navnet HH Hair den 4. januar. Den åbning kunne de desværre skyde en hvid pil efter på grund af corona-nedlukningen, der blev indført kort før årsskiftet.

- Det var da hårdt. Vores to nystartede virksomheder havde ikke mulighed for at søge kompensation, da vi er oprettet i 2020, fortæller Maja Haldborg, som suppleres af Simone Handberg:

- Jeg havde lige nået at sige mit job op, og så blev der lukket ned. Det har været nogle lange måneder, så derfor var vi også megaglade, da vi kunne åbne igen den 6. april, konstaterer Simone Handberg med et smil.


For mig handler det om at gøre lidt ekstra ud af det. Måske servere vin og chokolade eller andre tiltag, hvor kunderne selv kan bestemme, hvordan vi kredser lidt mere om dem.

Simone Handberg, HH Hair


Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Viborgenser scorede jackpot: Vandt 150.000 kroner i Varelotteriet

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

De magiske væsner er flyttet ind på Hjultorvet - og man må gerne lege mellem dem

Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Kæmpe fodboldfest i midtbyen: Danmark - Wales bliver vist på storskærm på Paradepladsen lørdag

Viborg Nyt

Fire lokale projekter får støtte fra LAG Skive-Viborg

Viborg Nyt

Klumme: Hvem møder dine børn på nettet?

Viborg Nyt

To klinikker er flyttet under samme tag i Viborg

Viborg Nyt

Viborg Museum åbner dørene i den gamle landsretsbygning: Hør planer og status for det ny museum

Viborg Nyt

Fra centret og ud i hele kommunen: Sommerpas til børn har fået vokseværk

Viborg Nyt

Vinger over Viborg 2021

Viborg Nyt

Klumme: Tålmodighed og struktur

Viborg Nyt

6200 cyklister triller ind i Viborg: DGI Hærvejsløbet melder om deltagerrekord

Viborg Nyt

Sur smiley: Pizzeria snød på vægten, og rengøringen haltede

Viborg Nyt

Salt, sprød eller sød tand? Vi guider dig gennem Snapstings madboder

Viborg Nyt

EM-succes giver logistiske problemer: Storskærm bliver formentlig flyttet

Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Lokale pengeinstitutter med i fusion - bliver til Sparekassen Danmark

Viborg Nyt

Trods mindre tilskud end ønsket: Viborg skal være julebyen

Viborg Nyt

Klumme: To slags pas giver børn og unge adgang til masser af oplevelser

Viborg Nyt

Hundredvis 'vendte tilbage til livet' til 80’er-nostalgi på Nytorv

Viborg Nyt

Legater til tvillinger fra Viborg Katedralskole

Viborg Nyt

3300 har hørt far Anton råbe: "E….mil"

Viborg Nyt

Klumme: Hyldest til kvindelige former

Viborg Nyt

Borgermøde om detailhandel aflyst

Viborg Nyt

Afghanske vikinger afløser italiener på Gl. Skivevej

Annonce