Annonce
Viborg Nyt

Nyt spisested åbnede i centret med engangshandsker og mundbind

D'Let - Det Grønne Køkken åbnede sin buffet-restaurant i Sct. Mathias Centret torsdag den 8.oktober med halv pris på maden. Foto: Morten Pedersen
Når D’let - Det Grønne Køkken åbner en ny restaurant, har kæden haft for vane at servere gratis mad. Men den gimmick kunne ikke bruges i Viborg i en corona-tid.
Annonce

Viborg: Køen var pænt lang, omkring 20 personer, da D’let - Det Grønne Køkken åbnede i Sct. Mathias Centret. Restaurant nummer 12 i kæden.

Men de 20 gæster er ingentingi mod, hvad der har været til åbningen af de øvrige restauranter rundt om i landet.

Her har der stået tusinder af mennesker i kø til buffeten, fordi tilbuddet slet og ret lød "kom og spis gratis" i et par timer. Det kunne lokke folk til.

Den duede dog ikke i Viborg. I sidste måned åbnede D’let - Det Grønne Køkken en restaurant i Slagelse med gratis mad, men her var rammerne anderledes end i Viborg.

- I Slagelse kunne vi have køen udenfor i den friske luft, og der var masser af plads til de mange gæster. Det kan vi ikke herinde i centret i Viborg. Havde vi forsøgt os med gratis mad og dermed fået for mange gæster ind på for lidt plads, kunne det hurtigt have give badwill i stedet for goodwill, fortæller indehaver Claus Juul.

Indehaver Claus Juul tog sine corona-forbehold ved ikke at dele maden gratis ud, som D'let ellers tidligere har gjort på åbningsdage. Foto: Morten Pedersen

I Viborg håbede han derfor på mange - men ikke alt for mange - gæster på åbningsdagen. Så tilbuddet om gratis mad var ændret til et tilbud om halv pris på åbningsdagen.

Og det var torsdag klokken 11.00 altså alligevel nok til at lokke en mindre kø af folk til at stille sig i række for at iføre sig mundbind og engangshandsker.

- Jeg glæder mig til den dag, vi ikke skal have mundbindet mere, men engangshandskerne kan det sagtens være, at vi fortsætter med. Det er god hygiejne ved en buffet.

Annonce

Åbning udskudt tre gange

Det har været længe undervejs, at den thai-inspirerede buffetrestaurant åbnede i Viborg.

- Planen var først, at vi skulle have åbnet 1. juni. Vi skubbede det efterfølgende til 1. september, men der var der nogle ting, som manglede. Mange af vores maskiner kommer fra udlandet, og så var der eksempelvis pludselig en blæsekøler, der ikke kunne nå frem, fortæller Claus Juul.

Maden bliver vejet ved kassen, hvor man normalt betaler 12,95 kroner pr. 100 gram. Torsdag var prisen 6,48 kroner pr. 100 gram. Foto: Morten Pedersen

Derfor blev den nye dato for åbningen 1. oktober, som avisen skrev om i september.

- Men der var også noget forsinkelse på håndværkerne. Jeg vil sige det sådan, at der hurtigt kan gå noget galt, når verden ikke er, som den plejer at være.

Men når verdenen igen er, som den plejer at være, er Claus Juul også klar til at markere det.

- Nu kunne vi ikke åbne, som vi har gjort tidligere, men så vil vi gøre noget ekstra, når det bliver almindelige tider igen. Hvornår det så bliver, ved vi ikke, siger Claus Juul.


Havde vi forsøgt os med gratis mad og dermed fået for mange gæster ind på for lidt plads, kunne det hurtigt have give badwill i stedet for goodwill.

Claus Juul, indehaver af D'let - Det Grønne Køkken


D'let - Det Grønne Køkken åbnede 8. oktober i Sct. Mathias Centret. Foto: Morten Pedersen
D'let - Det Grønne Køkken åbnede 8. oktober i Sct. Mathias Centret. Foto: Morten Pedersen
D'let - Det Grønne Køkken åbnede 8. oktober i Sct. Mathias Centret. Foto: Morten Pedersen
D'let - Det Grønne Køkken åbnede 8. oktober i Sct. Mathias Centret. Foto: Morten Pedersen
Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Kan der være for meget kultur?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Jubilæum hos lokal VVS'er

Viborg Nyt

30 år hos Jørgen Olsen A/S

Viborg Nyt

Jensens Bøfhus overlever i Viborg

Viborg Nyt

Heldagskursus i akvarelmaleri

Viborg Nyt

Lok ungerne udendørs trods regn og rusk

Viborg Nyt

Er du alene… eller er du ensom?

Annonce