Annonce
Viborg Nyt

Nyuddannet lærer fra Viborg vinder pris for bachelorprojekt

Prisvinderne Line Meldgaard Børjesson (til venstre) og Inge Bro Sørensen. Foto: Klaus Holsting
Line Meldgaard Børjesson fra Viborg har sammen med Inge Bro Sørensen vundet prisen for årets bedste bachelorprojekt. Begge kvinder afsluttede deres læreruddannelse hos UCN i Aalborg i sommer.
Annonce

Viborg: Det kniber med undervisningen i norsk og svensk, fordi faget bliver nedprioriteret af underviserne, som ofte ikke føler sig tilstrækkeligt klædt på til at varetage undervisningen i nabosprogene.

Det er en af konklusionerne i det projekt, der nu har sikret de to UCN-dimittender Line Meldgaard Børjesson fra Viborg og Inge Bro Sørensen prisen som årets bedste bachelorprojekt blandt lærerstuderende.

Projektet tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt dansklærere. Den viser blandt andet, at en stor del af lærerne ikke opfatter nabosprogsundervisning som "obligatorisk". Cirka en tredjedel ser det ikke som vigtigt.

Line Meldgaard Børjesson og Inge Bro Sørensen kommer i deres projekt ind på, hvilke tiltag der kunne være med til at styrke undervisningen i norsk og svensk i den danske folkeskole. De mener eksempelvis, at højere ambitioner fra Undervisningsministeriet om inddragelse af nabosprog til prøverne kan være givtigt.

Annonce

Pris på 10.000 kroner

Lærerprofession.dk uddelte årets priser ved en prisfest i København fredag 15. november. Der var i alt blevet indstillet 65 lærere og lærerstuderende til årets uddeling, der omfatter bachelorprojekter på læreruddannelsen og pædagogiske diplomprojekter.

Line Meldgaard Børjesson og Inge Bro Sørensen løb med førstepræmien i kategorien bachelorprojekt og sikrede sig dermed 10.000 kroner.

Det er ikke kun dommerkomiteen bag prisen, der har fattet interesse for de to læreres arbejde. Fagmedierne Norden Nu og Tidsskriftet Dansk har allerede sagt ja til artikler skrevet af Line Meldgaard Børjesson og Inge Bro Sørensen.

Line Meldgaard Børjesson, der er bosat i Viborg, underviser i dag på Søndre Skole i Hobro.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Småt - men godt - modeshow

Viborg Nyt

Ny medarbejder hos By Brorson

Viborg Nyt

Tag på tur med Bymanden

Viborg Nyt

Lær dit barn at spotte en groomer

Viborg Nyt

Mindfulness kan være vejen frem

Viborg Nyt

Brygmesteren stopper hos Viborg Bryghus

Annonce