Annonce
Viborg Nyt

Online rygestopkursus har været en succes - nu oprettes endnu et hold

Viborg Kommunes nye online-rygestopkursus har været en succes. Nu oprettes der endnu et hold. Foto: Johan Gadegaard
I Viborg Kommune har rygestoprådgivere på grund af corona-restriktionerne udbudt rygestopkursus online, og det har vist sig at være en stor succes. Nu oprettes der endnu et hold.
Annonce

Viborg: Hjemme i stuen logger deltagerne ind på deres tablet eller computer til den aftalte tid.

Her på en direkte online-forbindelse møder de så andre, der ligesom dem selv ønsker at kvitte cigaretterne. Og en rygestoprådgiver, der er klar til at guide dem gennem den svære proces, det er for mange at lægge smøgerne på hylden.

Det er Viborg Kommunes rygestoprådgivere, der holder rygestopkursus online, da det på grund af corona-restriktioner ikke har været muligt at mødes fysisk. Og denne nye type kursus har der været rigtig god respons på.

- Deltagerne har været meget positive over måden at mødes på og udbyttet både fagligt og socialt, fortæller rygestoprådgiver Maria Rømer.

Kurset ligner det almene kommunale rygestopforløb med seks mødegange på mellem seks og syv uger. Her er der fagligt indhold fra rådgiveren og sparring mellem deltagerne. Den eneste forskel er nu, at det hele foregår online.

14 deltagere havde mod på at være de første til at afprøve kommunes online-kursus i starten af sommeren. Otte af dem er fortsat røgfri syv uger efter forløbet.

Annonce

Følte sig rigtigt klædt på

En af dem, der deltog i onlineforløbet, var 62-årige Kirsten Jakobsen.

Hun har tidligere forsøgt at droppe smøgerne på egen hånd, men kunne ikke rigtigt finde motivationen, selvom økonomien var blevet presset, efter hun havde mistet sin mand.

Kirsten Jakobsen har deltaget på Viborg Kommunes online-rygestopkursus, og hun er stadig røgfri syv uger efter. Foto: Viborg Kommune

Den 62-årige viborgenser blev tilmeldt online-forløbet, og det har været meget positivt, fortæller hun.

- Jeg synes, det har fungeret skide godt, og jeg har glædet mig til hver onsdag, hvor jeg skulle på kursus. Jeg synes, det har været meget personligt. Man sidder foran sin egen lille Ipad, og man føler, når man chatter, at man bliver hørt.

Kirsten Jakobsen havde røget i 48 år, inden hun deltog i forløbet. Hun røg omkring 40 cigaretter om dagen. I starten af juni stoppede hun så helt med hjælp fra undervisningen på kurset og nikotinsubstitution.

For Kirsten har det været meget vigtigt, at hun har haft lang tid til at vænne sig til tanken om at droppe cigaretterne, og at hun følte sig helt klædt på til rygestoppet.

- Alle de informationer, jeg har fået på kurset, har jeg været ekstremt glad for at få. Kurset har gjort en forskel, og økonomien har gjort en forskel, siger Kirsten Jakobsen.

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Kulturnatten og Viborg i farver

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Småt - men godt - modeshow

Viborg Nyt

Ny medarbejder hos By Brorson

Viborg Nyt

Tag på tur med Bymanden

Viborg Nyt

Lær dit barn at spotte en groomer

Annonce