Annonce
Viborg Nyt

Opråb fra lokal apoteker: Husk at aflevere medicinrester på apoteket

Rami Zeidan fra Viborg Svane Apotek opfordrer folk til at aflevere medicinrester på apoteket. PR-foto
Medicinaffald må ikke ende i skraldespanden eller i toilettet. Det skal afleveres på apoteket, som sørger for forsvarlig destruktion.

Viborg: Finder du nogle gange medicin i bunden af skabet, som du ikke fik brugt, eller som er blevet for gammel?

Så skal det kasseres.

Men det må ikke ske ved at smide det i skraldespanden eller skylle det ud i toilettet. Det skal derimod afleveres på apoteket, der opbevarer det forsvarligt, indtil det kommunale affaldsselskab henter det.

Annonce

Medicin er nemlig farligt affald, der skal destrueres i forbrændingsanlæg ved ekstra høje varmegrader. Det er farligt for både mennesker og dyr, hvis medicinresterne ligger frit tilgængeligt i skraldespanden, hvor det kan risikere at falde i de forkerte hænder. Og det forurener miljøet, hvis det bliver skyllet ud i toilettet.

Lige nu er der stor fokus på sortering af affald, da alle husstande over hele landet skal til at sortere deres husholdningsaffald i mindst ti forskellige kategorier. Medicin indgår som en del af kategorien ”farligt affald”, som skal bortskaffes på forsvarlig vis.

Rami Seidan, apoteker Viborg Svane Apotek

I en pressemeddelelse opfordrer apoteker Rami Zeidan fra Viborg Svane Apotek desuden til, at man sorterer i medicinaffaldet, inden man indleverer det på apoteket:

- Vi vil gerne undgå, at man ukritisk tømmer medicinskabet og kommer hen med det det hele til os på apoteket. Vi har oplevet, at personalet er kommet til skade ved at stikke sig på en kanyle. Derfor skal man sortere det hjemmefra - og yderemballage, tomme medicinbøtter og blisterpakninger skal man selv smide ud. Apoteket tager heller ikke imod elektroniske termometre, kosttilskud, make-up og den slags. Det er kun medicinresterne, der er farligt affald. Og har man brugte kanyler, skal de være forsvarligt emballeret i en kanyleboks, før man afleverer dem, siger han.

En udfordring

Ifølge apotekeren ved mange slet ikke, hvordan man forsvarligt skaffer sig af med medicinrester. En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Apotekerforeningen viser, at kun 60 procent af de adspurgte svarede "apoteket", da de blev spurgt, hvordan de vil skaffe sig af med medicinrester. En del svarer "ved ikke", og en del vil smide dem i skraldespanden eller skylle dem ud i toilettet.

Det er især den yngre del af befolkningen, som ikke ved, at medicinrester er farligt affald, som apotekerne tager sig af. Viborg Svane Apotek har derfor sammen med landets øvrige apoteker sat gang i en oplysningsindsats, der skal gøre flere bevidste om korrekt håndtering af medicinaffald.

- Lige nu er der stor fokus på sortering af affald, da alle husstande over hele landet skal til at sortere deres husholdningsaffald i mindst ti forskellige kategorier. Medicin indgår som en del af kategorien ”farligt affald”, som skal bortskaffes på forsvarlig vis, siger Rami Zeidan.

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Nu kan husejere betale tvungen gæld: Viborgensere skylder i snit 3.746 kroner

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

10 års jubilæum som chef i lokal brilleforretning

Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Da Viborgs butikker gjorde oprør mod truslen fra vest

Viborg Nyt

Klumme: En udfordring der måske kan give mere sexlyst

Viborg Nyt

Orgelmatiné i Sortebrødre Kirke

Viborg Nyt

Oplev komikeren Geos "Søn af en psykopat"

Viborg Nyt

Tour de chambre: romankoncert på Skakbrættet

Viborg Nyt

Stort symfoniorkester spiller film-temaer

Viborg Nyt

Fortællinger om at blive far og det gode forældreskab

Viborg Nyt

Få testet hørelsen gratis

Viborg Nyt

Bellman-toner på Viborg Katedralskole

Viborg Nyt

Ny sæson med seniordans i Egekværnen

Viborg Nyt

Home holder åbent hus-weekend

Viborg Nyt

Forestilling: To klovne – to virkligheder

Viborg Nyt

Guidet fælleslæsning på Viborg Bibliotekerne

Viborg Nyt

Korkoncert i Vestervangs Kirke

Viborg Nyt

Knus Kræft i Viborg gør det igen: Næsten seks millioner kroner samlet ind til alvorligt syge børn

Viborg Nyt

Klumme: Bellman-toner på Viborg Katedralskole

Viborg Nyt

Klumme: Kæledyrsetik - hvem passer på hvem?

Viborg Nyt

Klumme: Forlæng livet med styrketræning

Viborg Nyt

Der er plads til selvironi, når de største boyband-hits bliver til musical i Tinghallen

Viborg Nyt

Margit sad ved kassen, og Vivi passede opvasken, da A-Z åbnede for 30 år siden

Viborg Nyt

750.000 kroner til Viborgs nye, eksperimenterende teater: - Det er en bekræftelse på, at vi er på rette vej

Annonce