Annonce
Viborg Nyt

Stjerne Pizza i Viborg er gået konkurs

Ruden er ødelagt, og midt på døren hænger der stadig et skilt fra politiet, hvorpå der står "Adgang forbudt". Nu er Overlund-pizzeriaet Stjerne Pizza gået konkurs. Foto: Morten Pedersen.
Der bliver ikke bagt flere pizzaer hos Stjerne Pizza i Overlund. Selskabet bag restauranten er gået konkurs.
Annonce

Viborg: Så gik den ikke længere for Stjerne Pizza i Overlund.

For folkene bag Stjerne Pizza i Overlund Bydelscenter er det endegyldigt slut med at lange pizzaer, durumruller og burgere over disken. Stjernepizza IVS, som er selskabet bag Stjerne Pizza, er gået konkurs.

Pizzeriaet åbnede for første gang i sommeren 2009, men senest er restauranten mest kendt for den brand, som raserede natten til den 19. august i år.

Branden blev anmeldt omkring klokken tre om natten, og allerede morgenen derpå havde politiet en mistanke om, at den kunne være påsat. Denne mistanke blev bekræftet allerede en uge senere, da en gerningsstedsundersøgelse slog fast, at branden ikke var gået i gang af sig selv.

Annonce

To mænd fængslet

Den 11. september blev to personer anholdt i sagen, og dagen efter blev de fremstillet ved Retten i Viborg - sigtet for at stikke ild til pizzeriaet med henblik på at score kassen i forsikringspenge.

De to mænd har været varetægtsfængslet lige siden grundlovsforhøret. Den paragraf, som de er sigtet for at overtræde, har en strafferamme på op til maksimalt seks års fængsel.

Folkebladet har i løbet af tirsdagen forsøgt at kontakte indehaverne af Stjerne Pizza for en kommentar oven på konkursen - dog uden held.

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Er du kæreste med din kæreste?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ny kunderådgiver

Viborg Nyt

New Jungle Trio kommer til Houlkær

Viborg Nyt

Camping i skovens dybe stille ro

Viborg Nyt

Butikschef vender tilbage til Wagner

Annonce