Annonce
Viborg Nyt

Plakatdesigner kombinerer butik og kreativ legeplads

Plakatdesigneren Steffen Frank har åbnet egen butik i Karup - i lokalet i Bredgade, der tidligere rummede gave- og helsekostbutikken Naturlic. Foto: Morten Dueholm
Den autodidakte designer Steffen Frank har netop åbnet butikken By Frank i Bredgade i Karup. Han kalder det sin kreative legeplads og "kontor med store vinduer", hvor alle er velkomne til at kigge indenfor.
Annonce

Karup: Steffen Frank har altid elsket at skabe noget og være kreativ, og når han i sit job med at designe hjemmesider oplevede ventetid på telefonen, åbnede han Photoshop og satte sig til at lære. Da han for fire år siden flyttede til Karup fra Viborg sammen med sin kæreste og et-årige datter, savnede parret noget at hænge på væggene i det nye hus. Steffen Frank gik derfor selv i gang, og det blev starten på den butik, der nu er åbnet i Bredgade i Karup. Butikken, der tidligere rummede tidligere gave- og helsekostforretningen Naturlic, har stået tom nogle år.

I dette Bredgade-lokale sælger Steffen Frank nu sine egne plakatdesigns, og samtidig er lokalerne hans værksted.

- Det er min kreative legeplads, hvor alle er velkomne til at kigge ind, se plakaterne, få en snak og lytte lidt god musik. Man skal ikke købe noget for at komme her. Jeg vil gerne give folk en mulighed for at komme ind og se mulighederne i det, som man kan kalde mit kontor med store vinduer, siger Steffen Frank.

Mange har allerede været forbi. De unikke plakater tiltrækker opmærksomhed, og især de populære Stickmen-plakater bringer smilene frem - også hos forbipasserende.

- Udover de ting, som jeg har i butikken, kan jeg også designe plakater på bestilling, siger Steffen Frank.

Det er et bevidst tilvalg at åbne butikken i Karup. Jeg vil gerne bakke op om at skabe liv og erhverv i den by, hvor jeg selv bor

Steffen Frank, indehaver af plakatbutikken By Frank

Annonce

Millionomsætning

Ved siden af butikken har han en webshop, hvorfra han sælger til hele Danmark. De seneste to år har shoppen stået for en millionomsætning, og udover den nye fysiske butik i Karup ejer Steffen Frank også to andre webshop - en i Tyskland og en i Sverige.

- Det er et bevidst tilvalg at åbne butikken i Karup. Jeg vil gerne bakke op om at skabe liv og erhverv i den by, hvor jeg selv bor. Jeg håber, at mine designs kan trække kunder til fra oplandet samt Viborg og Herning, siger Steffen Frank.

Designeren, der er autodidakt, forklarer, at plakater bliver mere og mere populære i hjemmet og hos virksomheder.

- Alle kan finde en plakat, som de kan lide, og hvis de vil skifte den ud, så kan de gøre det senere, uden at det har kostet dem en masse. Den frihed tiltaler mange. Det er også en billig løsning til væggen, siger Steffen Frank.

Samtidig med at være plakatbutik er By Frank også indehaveren Steffen Franks kreative designerværksted. Foto: Morten Dueholm
Steffen Frank oplever en stigende interesse for sine plakater, og han præsenterer et større udvalg i sin nye, fysiske butik i Karup, der supplerer hans webshop. Foto: Morten Dueholm
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Butikschef vender tilbage til Wagner

Viborg Nyt

Sex uden samtykke?

Viborg Nyt

Sund livsstil og stærke knogler

Viborg Nyt

Er det kedeligt at gå på museum?

Viborg Nyt

Baggårdsfortællere vågner af dvalen

Viborg Nyt

Sidefløj ved hotelbyggeri rejst

Annonce