Annonce
112

Politiet på bar bund i røverisag

Politiet har offentliggjort dette billede af den eftersøgte gerningsmand til røveriet på Koldingvej. Foto: Midt-og Vestjyllands Politi
Annonce

Viborg: Fredag aften kort før klokken 22 var OK-tanken på Koldingvej udsat for røveri, hvorfra tyven slap væk, før politiet nåede frem.

Midt- og Vestjyllands Politi bad derfor offentligheden om hjælp til at fange tyven, men mandag morgen har politiet stadig ikke fået nogen brugbare informationer fra borgerne.

- Vi har på nuværende tidspunkt ikke modtaget nogen henvendelser om røveriet eller gerningsmanden. Derfor har vi lige nu ikke så meget at gå efter, fortæller politikommissær Peter Justesen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Den maskerede gerningsmand, der truede personalet med en pistol, slap afsted med i alt seks kartoner cigaretter og et mindre kontantbeløb.

Han beskrives som en spinkel mand, der er cirka 190 centimeter høj. Han var iklædt sort tøj og sort elefanthue. På hænderne havde han grå havehandsker.

Hvis man har set eller hørt noget til røveriet, bedes man fortsat kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefonnummer 114.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ejendomsmægler går imod tendens

Annonce