Annonce
Viborg Nyt

Psykisk vold: Vær på vagt overfor narcissisten

Kimi Sand
Annonce

Viborg: Når du er kommet ud af et forhold med en psykisk voldelig person, kan du tænke: ”Så nu er det ovre, nu kan jeg leve mit eget liv og komme videre”.

Men det er ikke altid sandheden. Der kan være så store eftervirkninger, at du har brug for terapi. Mange tror og forstår det heller ikke, for nu er du jo af med ham/hende, som gjorde dig ondt. Men problemet er, at hvis du er blevet manipuleret med og gaslightet, som det hedder, når nogen får dig til at tvivle på din egen dømmekraft og lyver for dig.

De første tanker, når det går op for dig, at forholdet er ovre, kan være: ”Hvad var det egentlig, der skete? Jeg troede vi havde det godt?

Hvis du har været udsat for sådan et menneske, kan du være blevet så forvirret, at du er i tvivl om, om du virkelig oplevede det, du oplevede. For den anden påstår, at du er tosset og helt galt på den.

Hvis det har været en narcissist, du har været i forhold til, kan du risikere, at vedkommende har beskyldt dig for at være ham/hende utro, for at være et ondt menneske, for selv at være en narcissist - og de kan komme med så mange eksempler på dine fejl, at du kan komme helt i tvivl, om de har ret.

Mange går efter forhold til narcissister i terapi og er bange for, at det er dem selv, der er narcissisten. De har brug for at blive bekræftede i, at det de oplevede, virkelig var det, de oplevede. For de kan have oplevet en shitstorm af bebrejdelser og grove beskyldninger, som de slet ikke kan genkende sig selv i, men fordi de er empatiske mennesker, tænker de at der kan være noget om det, hvis nogen oplever mig på denne måde.

Men kære du. Du er kommet lidt for tæt på narcissisten, og måske har du prikket lidt til deres dårlige selvværd med en udtalelse, som ikke var ondt ment. Narcissister tager ikke kritik pænt, og du skal jo levere dem forsyningen af beundring og kærlighed. Så når de oplever, at du tager det fra dem, kommer raseriet frem, og her begynder de så at overføre alle deres egne tanker, følelser og måske gerninger over på dig. Du skal vide, at du ikke kan tale fornuft med dem. Din mening tæller ikke, og der vil ikke blive lyttet til dig.

Al denne larm handler om, at de måske selv har været utro eller gjort noget af det, de beskylder dig for, og på denne måde flytter de fokus over på dig og væk fra dem selv.

Jeg har haft klienter, hvor vi har haft lange samtaler om, at: ”jeg må da kunne tale fornuft med ham/hende”. Men det kommer ikke til at ske. Selvom de måske lover at forbedre sig, holder det ikke længe.

Masser af partnere har fået deres narcissist med til parterapi, men der kommer ikke noget godt resultat ud af det, for narcissisten har kun en plan med det. Det er at fikse dig og få dig til at indse, at du er helt forkert på den, og at det er ham/hende, som har ret. Du kan endda risikere at narcissisten får nogle gode kort på hånden, hvis du åbner for din sårbarhed i terapien. Det gør bare situationen endnu værre, for de vil bruge det mod dig. Måske ovenikøbet sprede onde rygter om dig, uden at du kan gøre noget ved det.

Derfor mener jeg, at det er så vigtigt at advare mod denne type psykisk vold. Den foregår skjult og dem, som bliver udsat for den, ved ikke, at det er det, der sker. Søg viden og hjælp, hvis du har mistanke om, at du er udsat for psykisk vold.


Narcissister tager ikke kritik pænt, og du skal jo levere dem forsyningen af beundring og kærlighed. Så når de oplever, at du tager det fra dem, kommer raseriet frem, og her begynder de så at overføre alle deres egne tanker, følelser og måske gerninger over på dig. Du skal vide, at du ikke kan tale fornuft med dem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Udskældte pudebump er fjernet

Annonce