Annonce
Viborg Nyt

Rasmus forunderlige rejse

Anders Kristensen
Annonce

Viborg: Under en børnefødselsdag kommer Rasmus på en tidsrejse tilbage til Viborg 500 år tidligere, hvor reformationen blev indført. Han møder både munke, røvere og byfogedens svende. Ja det er vel et ekstrakt af handlingen i en børnebog, som du bør læse. Bogen fik jeg i hånden under et festligt lag og pludselig sagde min ven - Anders, du som interesserer dig for Viborg og Viborgs historie, du skal altså læse denne bog.

Jeg læste bogen på en god halv time og var ganske fornøjet. Jeg fandt så ud af, at bogen var skrevet af en kendt Viborg-forfatter under navnet Henning Pedersen, som har skrevet en del bøger om Viborg, senest en skøn bog om biernes verden.

Jeg kontaktede Henning og tænkte, at det kunne være sjovt at lave en byvandring i Rasmus fodspor, og denne tur blev gennemført under Viborgs Snapsting i 2016. Jeg benytter stadig bogen som afsæt for mine egne byvandringer, som afholdes for børn og familier, hvor Viborgs historie beskrives i børnehøjde.

Byvandringen tog udgangspunkt i et populært hus i Sct. Mogensgade, hvor Rasmus var inviteret til børnefødselsdag ved Ole, som boede i huset - ja faktisk har Henning Pedersen selv boet i en af lejlighederne i det smukke gamle Viborg.

Det bedste ved turen var, at Henning fik os ned i kælderen, hvor man stadig kan se den gamle bagers ovn. Det sted, hvor bogen tager sin begyndelse.

"Bageren er desværre død, så nu bager han ej brød" - som forfatter Peter Seeberg så fyndigt har prydet bagerskiltet, til det der i dag hedder "Kringlergården" - og det er ganske vist.

Bogen er rigt illustreret af den lokale kunstner Birthe Mølgaard og kan vist lånes på biblioteket - ellers er den skammeligt nok udsolgt. Henning og jeg har aftalt at genoptage byvandringerne i Rasmus fodspor, når vi atter må samles - glæd dig!

Annonce

Noget helt andet

Og dog. Vil du gerne med på en byvandring så kontakt Viborg guiderne, bymanden (Jesper Overgaard) eller forfatteren til bogen, som er omtalt her, gennem undertegnede. Ellers tag en tur på egen hånd gennem Viborgs historie. Den gemmer på mange sjove oplevelser.

Kig ind på hjemmesiden www.vierviborg.dk eller de to aktivitetsapps: Pindle og GOvisit og se, hvad der ellers sker for dig og din familie.

Vil du have omtalt dit arrangement, eller har du en god idé til en event, så send mig en e-mail på anders@kulturselskabet.nu.


Jeg benytter stadig bogen som afsæt for mine egne byvandringer, som afholdes for børn og familier, hvor Viborgs historie beskrives i børnehøjde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Udskældte pudebump er fjernet

Viborg Nyt

Nye kostråd - spis planterigt

Viborg Nyt

Pølsevognen fylder 100 år

Viborg Nyt

Rasmus forunderlige rejse

Annonce