Annonce
Viborg Nyt

Regnskov i Bjerringbro, flunke-jagt på biblioteket og en tur i baljen

Annonce

Viborg: I sommerferieperioden er der ofte mange udstillinger på egnens museer, og regner det, kan det være rart at fordybe sig på en udstilling. Jeg vil anbefale et besøg på Gudenåhuset i Bjerringbro. Her kan man opleve en anderledes udstilling i en regnskov gennem "virtual reality briller". Du kommer ind på en tropisk ø og kan studere fuglelivet på tæt hold, også selvom du sidder i et telt i Bjerringbro. Udstillingen er lavet i samarbejde med Egnsteater Carte Blanche og The Animations Workshop.

En anden sommertradition er Flunkejagten på Børnebiblioteket i Viborg, hvor en masse flunker har invaderet børnebiblioteket. Flunkerne er eksperter i at gemme sig rundt omkring i børnebiblioteket, og der udloves derfor en lille dusør i form af et flunkejæger badge til alle børn, som kan finde alle flunker.

Flunkejagten er populær, og hver sommerferie genlyder børnebiblioteket i Viborg af flere tusinde høje børnestemmer på jagt efter de små drilske væsner. Man kan deltage i Flunkejagten i hele skoleferien fra 1. juli til 11. august.

Prøv at sejle "stand up paddle"-surfing. SUP er en populær og stærkt voksende vandsport i Danmark. Og det med god grund. SUP er en alsidig vandoplevelse, der kan udøves i høje bølger, på fladt vand, i havnen, på kanaler og langs stranden. I Viborg har du muligheden for at prøve Go SUP ved Viborg Søerne. Søg på Go SUP Viborg, hvor der henvises til prøveture og andre vandsports events.

Er du ikke til hovedspring og badning, så spring blot ud i Viborg og omegn. Der sker mere, end du tror.

Kik ind på hjemmesiden www.pindle.viborg.dk og se, hvad der sker for dig og din familie. Eller skriv direkte til mig, hvis du har spørgsmål eller gerne vil have dit arrangement omtalt: anders@kulturselskabet.nu

Flunkejagten er populær, og hver sommerferie genlyder børnebiblioteket i Viborg af flere tusinde høje børnestemmer på jagt efter de små drilske væsner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Bliv en del af Viborgs historie

Viborg Nyt

Soppefesten bliver til Droppefesten

Viborg Nyt

Nye p-pladser på vej i banebyen

Annonce