Annonce
Viborg Nyt

Sælg boligen i vintermåneden

Home har i år solgt flest boliger i juli, september og oktober. Dermed punkterer de myten om at man sælger mest om foråret. PR-foto
Hvis man vil sælge sit hus, er det en fordel at komme på markedet i vintermånederne, hvor der ikke er så stort et udbud. For efterspørgslen er der stadig.
Annonce

Bolig: Selvom ejendomsmæglerne ofte kalder påsken for den bedste tid på året, så viser tallene, at boliger faktisk sælger året rundt. Hos Home-kæden er juli, september og oktober indtil videre årets bedste salgsmåneder.

- En undersøgelse, som Home-kæden lavede for nogen tid siden, viste, at boligsalget er mere jævnt fordelt hen over året, end mange måske rent faktisk regner med, fortæller ejendomsmægler Flemming Jensen fra home i Viborg og Bjerringbro.

Selvom haver unægteligt tager sig bedst ud sidst på foråret, når alle buske, stauder og blomster står i fuldt flor, så sælger boligen altså ofte lige så godt i de kolde og mørke måneder.

- I modsætning til, hvad mange måske går og tror, så er det altså på ingen måde sådan, at halvdelen af årets bolighandler ligger i maj og juni. Det er langt mere jævnt fordelt hen over året, siger Flemming Jensen.

Annonce

Flere købere i vinteråret

Derfor kan det faktisk give rigtig god mening at starte boligsalget op sidst på året, eller lige i starten af det nye år. Ved at sætte huset til salg nu, kommer man på markedet med sin bolig på et tidspunkt, hvor udbuddet af boliger er lidt lavere. Det betyder, at køberne lige nu har færre boliger at vælge imellem og interessen for de boliger, der kommer til salg i vinterperioden, er derfor mere intensiv.

- Som ejendomsmæglere oplever vi en konstant og forholdsvis jævn tilgang af købere i markedet hele året rundt. Køberne går ikke i vinterhi, og da slet ikke i denne tid, hvor renten er historisk lav og beskæftigelsen er høj, siger Flemming Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Småt - men godt - modeshow

Viborg Nyt

Ny medarbejder hos By Brorson

Viborg Nyt

Tag på tur med Bymanden

Viborg Nyt

Lær dit barn at spotte en groomer

Viborg Nyt

Mindfulness kan være vejen frem

Viborg Nyt

Brygmesteren stopper hos Viborg Bryghus

Annonce