Annonce
Viborg Nyt

Søren samler andres affald op: - Brug dog en af skraldespandene

Søren Blom går hver dag den samme rute gennem Viborg, og hver dag kan han fylde en til to nye bæreposer med affald. Foto: Morten Dueholm.
Søren Blom fra Viborg går hver dag den samme rute, hvor han fylder en til to bæreposer med affald.
Annonce

Viborg: Den 49-årige Søren Blom fra Viborg er klar i mælet, når du spørger ind til det affald, der ligger i hans bærepose.

- Det er resultatet af ligegyldighed og dovenskab, svarer han, imens han åbner posen, der indeholder alt fra cigaretpakker, slikposer og papir til plastikposer og en yogurt-bøtte i plast.

Affaldet er ikke Søren Bloms. Han har på sin gåtur samlet det op for andre, som har smidt det. Ganske som han gjorde i går. Og dagen før. Hver dag går Søren Blom nemlig 8,5 kilometer i området ved Nørresø, og ruten er den samme hver dag. Og hver dag kan viborgenseren samle nyt affald op i samme mængde.

- Jeg blev træt af at se på al den affald, så jeg samlede noget op og ville smide det i den næste skraldespand. Herefter kunne jeg samle mere op, som jeg smed i næste skraldespand, og da det fortsatte, tog jeg simpelthen en bærepose med. Den tømmer jeg en eller to gange undervejs på ruten - hver dag. Når jeg går turen igen næste dag, kan jeg gentage det. Så meget nyt affald kommer der på blot et enkel døgn, siger Søren Blom.

Han har derfor lagt et foto af affaldet op på Facebook-siden Vores Viborg, hvor han opfordrer folk til at bruge nogle af de mange skraldespande eller tage affaldet med hjem og smide det ud i affaldsspanden der. Opslaget har fået mange reaktioner, flest positive, selvom der er enkelte imellem, der mener, at det kan være lige meget med al den affald-snak.

- Jeg har altid lært, at man ikke smider sit affald, og jeg synes, at der er affaldspande nok på ruten til, at det ikke er nødvendigt. Noget af det har jeg samlet op mindre end to meter fra en skraldespand, siger han.

Selv er Søren Blom ikke nogen videre miljø-aktivist, som han udtrykker det, men han kære sig om Viborg som by og også om naturen.

- Der ligger meget mere, end det jeg samler op hver dag. Jeg er rystet over, at der ligger så meget efter blot et døgn. Sådan en ligegyldighed ligger mig fjernt, og jeg håber derfor, at jeg kan få nogle til at ændre praksis fremover. Jeg har ikke lavet opslaget på Facebook eller sagt ja til at deltage i denne artikel, fordi det skal handle om mig, eller at jeg gør noget særligt. Jeg går turen alligevel, og jeg samler op, fordi jeg er træt af at se på det selv. Det handler om en holdning til affald, som vi hver især bør overveje at ændre, siger Søren Blom.

Dagens fangst - sådan kan Søren Blom fylde posen hver eneste dag. Foto: Morten Dueholm.
Søren Blom. Foto: Morten Dueholm
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Småt - men godt - modeshow

Viborg Nyt

Ny medarbejder hos By Brorson

Viborg Nyt

Tag på tur med Bymanden

Viborg Nyt

Lær dit barn at spotte en groomer

Viborg Nyt

Mindfulness kan være vejen frem

Viborg Nyt

Brygmesteren stopper hos Viborg Bryghus

Annonce