Annonce
Viborg Nyt

Savner vi "dick-pics" i det mørke Jylland - eller er der plads til nuancer?

Thomas Mark, redaktør Viborg Nyt
Annonce

Viborg: Der er skrevet mangt og meget om kønsdebatten de seneste par uger. Så meget, at man næsten taber pusten. Også når man ser en kommentar som denne fra Claus Pedersen herunder - en af mange Facebook-krigere, der har deltaget i debatten.

Chefredaktøren for Viborg Stifts Folkeblad synes, at fraværet af dick-pics er en krænkelse af mænds rettigheder. Tjek dette læserbrevs-svar fra det mørke Jylland”.

Claus Pedersen har som mange andre - på mere eller mindre elegant vis - kommenteret den leder, som Lars Norup skrev under overskriften: "Det bliver op ad bakke for mændene".

Man kan tydelig se på debatten, at emnet ligger mange på sinde. Og jeg kan kun støtte op om, at der bliver slået ned på krænkende adfærd og bliver ændret kultur, hvor det er nødvendigt.

Det kan ingen vel være uenige i??

Det er Lars Norup heller ikke. Som jeg læser hans leder, prøver han at nuancere debatten. At mænd over en bred kam kan ende med at blive stigmatiseret som sexmonstre. At mange mænd må være forvirrede over, hvordan de skal og bør opføre sig.

Den leder tog mange ilde op. Med en rasende "er du ikke med os, er du imod os"-retorik, blæste shitstormen for fuld styrke. Intet sted skriver Lars Norup, at han ikke støtter op om, at krænkende adfærd skal stoppes. Men bare det, at han nævner mandens mulige udfordring i kønsdebatten, er nok til, at han skulle udskammes som et "fossil", og at han er "fordummende".

Hvis vi vender tilbage til citatet i toppen - det med fraværet af "dick-pics" - så er kommentaren faktisk slet ikke knyttet op på Lars Norups leder, men derimod på et indspark fra en anden privatperson på Facebook.

Det er en kommentar til en kommentar til lederen.

Og jeg tillader mig at tvivle på, at Claus Pedersen rent faktisk har læst Lars Norups leder. Ellers kunne han jo passende have placeret sin kommentar i direkte forlængelse af den.

Lars Norups leder kom på et tidspunkt, hvor der ikke var ret mange, som løftede fingeren for at komme med nuancer i debatten.

Ligesom en surfer skal man som debattør fange bølgen på det rigtige tidspunkt, hvis man vil ride på den. Det gjorde Lars Norup ikke. Og det var nødvendigvis heller ikke hans ambition. Bølgen væltede ham omkuld - men han skal nok rejse sig igen. Til gengæld har andre fanget den samme bølge, som Lars Norup prøvede sig med på et tidligere tidspunkt.

Eksempelvis blander sognepræst Marie Høgh, tidligere ministre Søren Pind og Inger Støjberg - og i princippet også mig selv med denne klumme - os i debatten og kalder på samme tema som Lars Norup: Vi skal passe på med at stigmatisere mændene og kønnene generelt.

Inger Støjberg skriver:

Det er simpelthen for langt ude, når vi ser eksempler på, at selv helt uskyldige komplimenter om en kvindes udseende kan blive udlagt som sexisme. Der har i medierne været eksempler på politikere, der har følt sig krænket over at få at vide, at de er pæne. Altså hvad der efter min mening bør opfattes som et godt gammeldags kompliment.

På den anden side har vi de dybt grænseoverskridende tilfælde med trusler eller krav om seksuelle ydelser.

Det er altså to vidt forskellige ting, og vi skal passe på med, at det ikke skvulper over i hinandens kar! Gør det det, så risikerer vi at det tager alvoren ud af de virkelige krænkelsestilfælde.”

Jeg har aldrig før været så enig med Inger Støjberg.


Intet sted skriver Lars Norup, at han ikke støtter op om, at krænkende adfærd skal stoppes. Men bare det, at han nævner mandens mulige udfordring i kønsdebatten, er nok til, at han skulle udskammes som et "fossil", og at han er "fordummende".

Thomas Mark, redaktør Viborg Nyt
Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Går du i teatret?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Jagten på stenalderens kystjægere

Viborg Nyt

Et sidste farvel til Carte Blanche

Viborg Nyt

Fondsmillioner sikrer multisal

Viborg Nyt

Den anden MeToo-bølge er over os…

Viborg Nyt

Dracula i Viborg Musiksal

Viborg Nyt

Forestilling: O Sole Mio

Annonce