Annonce
Viborg Nyt

Sct. Mathias Centrets nye chef får travlt - skal lede butikscentre i tre store jyske byer

Sct. Mathias Centret i Viborg får snart ny centerchef. Arkivfoto: Morten Pedersen
Sct. Mathias Centret i Viborg skal have ny chef, og de første ansættelsessamtaler er foretaget. Den nye mand eller kvinde på posten skal have base i Viborg - men skal også være centerleder i Aarhus og Holstebro.

Viborg: Over et år er gået, siden Jesper Maagaard efter næsten 15 år som chef for Sct. Mathias Centret blev opsagt af centrets bestyrelse.

I denne periode har formand for centerforeningen og købmand hos Meny, Lasse Lauritsen, varetaget en del af Jesper Maagaards tidligere opgaver, men det bliver der snart ændret på.

Det er nemlig besluttet, at der skal findes en ny centerchef til Sct. Mathias Centret i Viborg - og ikke nok med det. Den nye chef skal også stå i spidsen for to andre butikscentre, Viby Centret i Aarhus og Nørreport Centret i Holstebro.

Annonce

- Det bliver en centerchef, som kommer til at sidde mest i Viborg, fordi vedkommende også kommer til at varetage Sct. Mathias Centrets markedsføring. Det skal den pågældende person ikke gøre for de to andre centre, siger Anette Bordum, som er commercial manager i virksomheden Newsec, der ud over Sct. Mathias Centret driver 13 andre butikscentre i Danmark.

Tættere på beslutningerne

Den primære opgave for Sct. Mathias Centrets tidligere chef, Jesper Maagaard, var netop markedsføring af centrets butikker og aktiviteter, men den nye centerchefs job vil alligevel være anderledes end forgængerens.

- Nu bliver der tale om, at man som centerchef skal varetage både udlejers og lejernes interesser, og det gør også, at udgiften til ansættelsen bliver fordelt på begge parter. Før var det centerforeningens interesser, som centerchefen i Sct. Mathias Centret tog sig af, og så var der en center-manager til at varetage udlejers interesser, siger Anette Bordum og fortsætter:

- Nu har man bygget bro, og det gør jo, at den nye centerchef vil komme til at sidde ved samme bord som ejeren af centret og på den måde kommer lidt tættere på beslutningsprocesserne end før. Det har vi egentlig gode erfaringer med fra flere butikscentre på Sjælland, siger hun.


Nu har man bygget bro, og det gør jo, at den nye centerchef vil komme til at sidde ved samme bord som ejeren af centret og på den måde kommer lidt tættere på beslutningsprocesserne end før. Det har vi egentlig gode erfaringer med fra flere butikscentre på Sjælland

Anette Bordum, commercial manager i Newsec


Ejeren af Sct. Mathias Centret er Dades A/S, som er et af Danmarks største privatejede ejendomsinvesteringsselskaber og har ejendomme til en samlet værdi på over 25 milliarder kroner.

Meny-købmand Lasse Lauritsen har varetaget nogle af opgaverne som centerchef i Sct. Mathias Centret, men der går ikke lang tid, før der bliver ansat en ny centerchef på fuld tid. Arkivfoto: Morten Pedersen

- Udlejers interesser er for eksempel det skilteprojekt, som er i gang i Sct. Mathias Centret lige nu, men det handler selvfølgelig også om interesser over for byen og kommunen. Desuden skal centerchefen være med til at beslutte, hvilke butikker der med kommercielle øjne vil være bedst at få ind i centret, siger Anette Bordum.

Annonce

Fælles markedsføring

Når det drejer sig om markedsføringen af butikkerne i Sct. Mathias Centret, så vil den nye centerchef ikke stå på egne ben. Han vil nemlig få hjælp fra Newsec, som er vant til at tage hånd om det område.

- Vi har en organisation, som udvikler en del materiale og kampagner, og så vil opgaven være at få det til at leve i det lokale center med de butikker og de målgrupper, som man har. Lige nu er der et bureau, som varetager markedsføringen på tværs af seks centre - herunder Sct. Mathias Centret i Viborg, siger Anette Bordum.

Hun fortæller, at der er kommet en del ansøgninger til jobbet som centerchef i Viborg, Aarhus og Holstebro - faktisk så mange, at ansættelsesprocessen har taget lidt længere tid end forventet.

- Vi er godt i gang, men nu er der gået sommerferie i den. Der kommer ikke til at ske mere før til august, siger Anette Bordum, som ikke har en præcis dato for, hvornår navnet på den nye centerchef kan blive offentliggjort.

- Men det skal gerne ske så hurtigt som muligt, siger hun.

Sct. Mathias Centret

Åbnede i 1977 i Viborg midtby.

Er hjemsted for over 30 butikker og har årligt omkring tre millioner besøgende og en omsætning på cirka 330 millioner kroner.

Ejes af ejendomsinvesteringsselskabet Dades A/S, som er indehaver af 12 andre butikscentre i Danmark.

Alle butikscentrene drives af Newsec, som tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et udvalg af tjenester inden for ejendomsforvaltning og rådgivning.

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Baggårdsfortællerne holder fortælleaften ved Sønæs

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Klumme: Et foto som rammer dig lige i maven

Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Nye skilte rundt om Viborg-søerne fortæller historier om stedet lige dér, hvor du står

Viborg Nyt

Klumme: Hvert andet kræfttilfælde kan forebygges

Viborg Nyt

Klumme: Gider unge mænd ikke give pigerne oralsex?

Viborg Nyt

Der hænger flere hundrede hjertestartere i Viborg Kommune: Alle og enhver kan bruge en af dem til at redde liv

Viborg Nyt

Musikalsk teater, trylleshows, underholdende oplysning og farvestrålende cirkusgøgl: Borgvold Søndage er tilbage

Viborg Nyt

Peder fra Viborg faldt om med hjertestop - var død i 15 minutter

Viborg Nyt

Lokal førstehjælpsinstruktør: - Mange unge lærer førstehjælp i dag

Viborg Nyt

Bagagerumsmarked vender endelig tilbage på Dyrskuepladsen - og det bliver både lørdag og søndag

Viborg Nyt

Tomhed bliver snart afløst af travlhed: Expo Partner glæder sig til messer i efteråret

Viborg Nyt

Indehaver af Sommershoppen ville være ejer i stedet for lejer - men andre købte den ejendom, som han med tilfredshed er flyttet ind i

Viborg Nyt

Handelsbanken får ny direktør med rødder i Viborg

Viborg Nyt

Corona-restriktioner har ikke skræmt biografgængere væk: Fotorama melder om masser af gæster

Viborg Nyt

Slut med legetøjsbutik - nu skal hun være influencer og mor til to

Viborg Nyt

Klumme: 24 timer med løb, liv og glæde for alle

Viborg Nyt

Klumme: Skal det være kattens besværligt at få katten til dyrlæge?

Viborg Nyt

Biograf-chefen anbefaler: Her er sommeren og sensommerens store premierefilm

Viborg Nyt

Klumme: Sex… eller bare ligge i ske?

Viborg Nyt

Sct. Mathias Centrets nye chef får travlt - skal lede butikscentre i tre store jyske byer

Viborg Nyt

Klumme: Sommerlæsning og lyd i øret

Viborg Nyt

Klumme: Nyd sommerferie, grill og drinks – men husk at få hovedet med

Viborg Nyt

Det begyndte med en gruekedel for seks år siden: Nu drømmer Kent og Anders om at blive ølbryggere på fuld tid

Annonce