Annonce
Viborg Nyt

Se billederne: Klimademonstrationer breder sig - også til Viborg

Edith Vels (t.v.) og Nanna Lindbæk Qvesel (t.h.) synes, at klimaet er det vigtigste. Foto: Morten Dueholm
Skoleelever landet over brugte fredagen på klimademonstration, og også Viborg Rådhus fik besøg.
Annonce

Viborg: I sommeren 2018 dukkede en 15-årig svensker ved navn Greta Thunberg op med et budskab om, at verdens politikere skulle til at tage klimaet seriøst.

Det budskab er i den grad braget igennem, og nu er flere af Greta Thunbergs danske ligesindede hoppet med på vognen.

For fredag formiddag i sidste uge blev i flere danske byer brugt på skoledemonstrationer, og i Viborg var pladsen foran rådhuset blevet forvandlet til klima-kampplads for skoleelever.

De lokale Thunberg'ere hedder Nanna Lindbek Qvesel og Edith Vels, er henholdsvis 17 og 15 år gamle, og så er de sikre på, at politikerne nok skal lytte til dem, selvom de jo "bare" er børn.

- Jeg kan næste ikke forestille mig, at det ikke kommer til at hjælpe noget. Vi møder op her i kulde og regn for at vise, at vi bliver nødt til at gøre noget. Det er meget større end os, siger Edith Vels, som når ikke hun demonstrerer går i 9. klasse på Viborg Private Realskole.

De to piger var langt fra de eneste, som var mødt op til demonstrationen foran rådhuset, som bestod af taler, fællessang og -dans og både vådt og tørt til ganen.

Da demonstrationen begyndte klokken 10.30, havde en stor mængde elever fra både folkeskole og gymnasier droppet undervisningen for i stedet at vise, hvad miljøet betyder for dem.

Demonstrationen er den tredje af sin slags i Viborg, hvor den første, i november, blev bakket op af 70 personer, mens der til den anden, i februar var omkring 60 personer.

Fredagens demonstration var dog med et noget større fremmøde, hvor børn i alle aldre var mødt op for at vise deres opbakning til miljøet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ejendomsmægler går imod tendens

Annonce