Annonce
Viborg Nyt

Service til turister: Gæsteservice hele sommeren

Helle Sørensen (til venstre) glæder sig over, at Mette Hagen er tilknyttet sommeren over for at hjælpe med at levere lokal gæsteservice.
’Vi er Viborg’ påtager sig at levere gæsteservice og byder, sammen med velkendt ansigt, turisterne velkommen på Nytorv 3.
Annonce

Viborg: Nutidens turister vil gerne hjemmefra orientere sig om det sted, de skal besøge. Turister i Viborg Kommune kan derfor læse om alle kommunens turistattraktioner, oplevelser og spise- og overnatningsmuligheder på VisitViborg.dk.

Men der er også turister, der efterspørger et fysisk sted med medarbejdere, der kan guide én til de gode oplevelser. Til dette har Visit Aarhus, Viborg Kommune og ’Vi er Viborg’ netop aftalt at placere en særlig gæsteservice fysisk i Viborg, på Nytorv 3 – hos ’Vi er Viborg’, der har påtaget sig opgaven med at levere lokal gæsteservice.

Til at løse denne særlige sommeropgave har ’Vi er Viborg’ tilknyttet et kendt ansigt, nemlig Mette Hagen, der kender både Viborg by og hele kommunens turisttilbud.
- I ’Vi er Viborg’ arbejder vi allerede med det gode værtskab – og sammen med både Turistforeningen for Viborg og Omegn, Visit Aarhus og Viborg Kommune har vi alle længe talt om at samarbejde endnu tættere sammen, siger Helle Sørensen og tilføjer:

- Denne opgave er endnu et skridt i den rigtige retning, hvor vi samarbejder om opgaverne til glæde for gæsterne – hvad enten de kommer for at shoppe eller besøge os som turister. Vi er super glade for tilliden, som bliver vist os, og hele teamet på Nytorv 3 vil gøre vores absolut bedste. Vi har ikke haft lang tid til at blive klar på opgaven, og indlæringskurven er stejl. Derfor er det ekstra godt, at vi har kunnet tiltrække Mette Hagen og al hendes erfaring og kendskab. Det gør os sikre på, at vi i et samarbejde og med alle ildsjælene på attraktionerne og i butikkerne nok skal sørge for, at Viborgs gæster føler sig taget godt i mod, siger Helle Sørensen.


Denne opgave er endnu et skridt i den rigtige retning, hvor vi samarbejder om opgaverne til glæde for gæsterne – hvad enten de kommer for at shoppe eller besøge os som turister.

Helle Sørensen, "Vi er Viborg"


Mette Hagen glæder sig til at blive en del af teamet hos Vi er Viborg på Nytorv 3 sommeren over:

- Denne sommer får vi en masse erfaring, som vi tager med i bagagen, når der skal udvikles og tænkes nye veje. På Nytorv 3 er vi ikke eksperter, men generalister og har samtidig et stort netværk og er med i en lang række projekter i hele kommunen, så vi har en god baggrund for at kunne servicere vores gæster. Vi har jo allerede et fantastisk udgangspunkt, for et kendetegn for hele vores område er, at vi gerne vil hjælpe hinanden og har en stor forståelse for, at vi hænger sammen og er en del af samfundets økosystem. Når vi løfter i flok og henviser til hinanden, ja så får vi mere omsætning ud af og større glæde hos vores fælles gæster, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Er du kæreste med din kæreste?

Viborg Nyt

Ny kunderådgiver

Viborg Nyt

New Jungle Trio kommer til Houlkær

Viborg Nyt

Camping i skovens dybe stille ro

Viborg Nyt

Butikschef vender tilbage til Wagner

Annonce