Annonce
Viborg Nyt

Sexolog: Gåture i skoven er gode for parforholdet

En gåtur i skoven kan være guld værd for parforholdet. Modelfoto
Annonce

Viborg: Hvis parforholdet er gået lidt i stå, kan I faktisk gå det i gang igen…

I Japan har man lavet forskning på, hvor meget det egentlig betyder for vores krop og sind at færdes i skoven. Man bruger det som terapi, og kalder det "forrest baths", og man har målt, at ture i skoven sænker pulsen og blodtrykket, reducerer stress-hormonerne i kroppen, det booster immunforsvaret - og alt dette øger det generelle velvære.

Faktisk kan den positive påvirkning måles en hel uge efter et besøg i skoven, og I behøver ikke en gang drøne af sted på mountainbike eller i løbesko. Man kan bare være i skoven i nærheden af træer, for at der kan måles en virkning. Tilstedeværelsen af træer virker helende på os på så mange måder. Resultaterne af forskningen i Japan har bredt sig til hele verden, og i USA har man ture i nogle af de store naturparker som terapi.

Børn med opmærksomheds- og koncentrationsproblemer får endda ordineret "natur på recept", som en del af deres behandling. Og det er ikke en gang nødvendigt at opholde sig i lang tid eller ofte i naturen for at opnå resultater. Men jo mere jo bedre.

Så der er ikke meget negativt at sige om en tur i skoven - enten alene eller med sin partner.

Hvis du vælger at gå tur med din partner, får du lidt flere fordele med. At gå en tur giver mulighed fuld fokus på bare at være sammen uden at skulle noget bestemt, og hvis I kan gøre det uden at skulle præstere, konkurrere eller nå et bestemt antal kilometer, vil I opnå et højt niveau af nærvær.

Nærvær er noget af det som rigtig mange mennesker savner i hverdagen fra deres partner, og mange tror, at det er svært og nærmest kræver, at man dyrker yoga på højt plan eller er spirituelt anlagt for at opnå. Men nej, det kræver bare lidt øvelse, og at vi lægger telefonen, Ipad’en og TV’et langt væk et lille stykke tid.

Indrømmet - det kan være svært, og det kan kræve "en kold tyrker", men hvis I jævnligt øver jer på det, bliver det lettere og lettere.

Prøv bare at gå en langsom, rolig tur med hinanden i hånden. I behøver ikke en gang at tale. Det er selvfølgelig ikke forbudt, men ikke nødvendigt for at få en god oplevelse sammen. Og hvis I gør det til en fælles, regelmæssig ting, vil I hurtigt opleve fordelene ved det. Det vil få jeres forhold til at vokse og blomstre på andre områder, fordi jeres fælles bånd bliver stærkere. Folk, der har hund, og som går tur med den som par, kender allerede disse fordele.

Men det er vigtigt ikke at bruge disse ture til at skændes over hverdagens små skærmydsler. Når I går ind i skoven, kan I tage en sten op og lægge alle jeres problemer ind i den, og når I går ud igen, kan I samle den op igen, hvis I har lyst til det.

God tur.

Sexolog og parterapeut Kimi Sand
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Fondsmillioner sikrer multisal

Viborg Nyt

Et sidste farvel til Carte Blanche

Viborg Nyt

Den anden MeToo-bølge er over os…

Viborg Nyt

Dracula i Viborg Musiksal

Viborg Nyt

Forestilling: O Sole Mio

Viborg Nyt

Koncert med Mathilde Falch og band

Viborg Nyt

Et dukkehjem på Viborg Teater

Viborg Nyt

På Viborg Teater: Emma ude af takt

Viborg Nyt

Byens nye bænke er på plads

Annonce