Annonce
Viborg Nyt

Slut med legetøjsbutik - nu skal hun være influencer og mor til to

Naja Borre Ottendal har haft en spændende tid som virksomhedsejer, men nu skal hendes arbejdsliv handle om at være influencer. Arkivfoto: Morten Pedersen
25-årige Naja Borre Ottendal har solgt sin virksomhed "Ottendal", som sælger legetøj og børneudstyr. Fremover vil hun koncentrere sig om at være influencer og mor til to.

Frederiks: I mere end fire år har Naja Borre Ottendal fra Frederiks ejet virksomheden ”Ottendal”, som sælger legetøj og børneudstyr. Den har både eksisteret som webshop og fysisk butik, og i 2018 flyttede hun ind i Viborgs øverste gågade, Vestergade.

I foråret 2020 lukkede hun butikken i gågaden – ikke på grund af manglende salg grundet corona – men primært fordi hun ville prioritere at bruge mere tid med sin lille søn.

Siden har virksomheden udelukkende eksisteret som webshop, men nu har Naja Borre Ottendal valgt at sælge den.

Annonce

Der er flere grunde til, at hun har valgt at tage den beslutning.

- Jeg er gravid og har termin her i juli. Desuden arbejder jeg som influencer på instagram. Her deler jeg ud af mit liv og laver kampagner, og det tager meget af min tid. Jeg er kommet frem til, at jeg har mistet interessen for ”Ottendal” og det at drive webshop, og det er min interesse for at leve som influencer, som nu får min fulde opmærksomhed – ud over familien selvfølgelig, siger Naja Borre Ottendal.

Kan arbejde i hele verden

Naja Borre Ottendal var kun 21 år, da hun kastede sig ud i jobbet som selvstændig, og det har alt i alt været en rigtig god oplevelse.

- Jeg har været på en kæmpe rejse, og jeg har lært rigtig meget af tiden som indehaver af Ottendal. Jeg har fået lidt hjælp hist og pist, men generelt har jeg skullet lære det hele selv. Jeg kommer selvfølgelig til at savne min virksomhed, for det var noget, som jeg selv havde bygget op fra bunden, siger Naja Borre Ottendal og fortsætter:


Det er min interesse for at leve som influencer, som nu får min fulde opmærksomhed – ud over familien selvfølgelig

Naja Borre Ottendal


- Men mit arbejde som influencer er bare langt sjovere. Samtidig kan jeg bedre administrere min tid og kan i princippet arbejde alle steder i verden. I virksomheden var jeg lidt mere bundet, fordi jeg for eksempel skulle sende pakker med varer ud til kunderne til tiden, siger hun.

Annonce

Hurtigt salg

Da 25-årige Naja Borre Ottendal besluttede sig for at sælge ”Ottendal”, var der hurtigt potentielle købere, som meldte sig på banen.

- Det tog mig kun 20 dage at sælge virksomheden for et beløb, som jeg var tilfreds med, og jeg har selv udvalgt de nye ejere blandt mange interesserede. Jeg satte den til salg via Ottendals instagram- og facebookside, så de nye ejere kender til virksomhedens univers.

- Ottendal er nu flyttet til Sønderjylland og ejes af to skønne kvinder, som er søskende. De vil drive virksomheden videre i dens sjæl og selvfølgelig give den et tvist af deres egen personlighed, siger Naja Borre Ottendal.

Hun glæder sig nu til at blive mor for anden gang, men hun vil kun gå på barsel på deltid.

- Jeg vil fortsætte med at arbejde som influencer på instagram under min profil @najaborre, hvor jeg vil fortælle om mit liv på godt og ondt, siger Naja Borre Ottendal.

25-årige Naja Ottendal venter sit barn nummer to og har mistet interessen for at drive virksomheden "Ottendal". Den er nu solgt til et søskendepar i Sønderjylland. Arkivfoto: Morten Pedersen
Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Baggårdsfortællerne holder fortælleaften ved Sønæs

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Klumme: Et foto som rammer dig lige i maven

Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Nye skilte rundt om Viborg-søerne fortæller historier om stedet lige dér, hvor du står

Viborg Nyt

Klumme: Hvert andet kræfttilfælde kan forebygges

Viborg Nyt

Klumme: Gider unge mænd ikke give pigerne oralsex?

Viborg Nyt

Der hænger flere hundrede hjertestartere i Viborg Kommune: Alle og enhver kan bruge en af dem til at redde liv

Viborg Nyt

Musikalsk teater, trylleshows, underholdende oplysning og farvestrålende cirkusgøgl: Borgvold Søndage er tilbage

Viborg Nyt

Peder fra Viborg faldt om med hjertestop - var død i 15 minutter

Viborg Nyt

Lokal førstehjælpsinstruktør: - Mange unge lærer førstehjælp i dag

Viborg Nyt

Bagagerumsmarked vender endelig tilbage på Dyrskuepladsen - og det bliver både lørdag og søndag

Viborg Nyt

Tomhed bliver snart afløst af travlhed: Expo Partner glæder sig til messer i efteråret

Viborg Nyt

Indehaver af Sommershoppen ville være ejer i stedet for lejer - men andre købte den ejendom, som han med tilfredshed er flyttet ind i

Viborg Nyt

Handelsbanken får ny direktør med rødder i Viborg

Viborg Nyt

Corona-restriktioner har ikke skræmt biografgængere væk: Fotorama melder om masser af gæster

Viborg Nyt

Slut med legetøjsbutik - nu skal hun være influencer og mor til to

Viborg Nyt

Klumme: 24 timer med løb, liv og glæde for alle

Viborg Nyt

Klumme: Skal det være kattens besværligt at få katten til dyrlæge?

Viborg Nyt

Biograf-chefen anbefaler: Her er sommeren og sensommerens store premierefilm

Viborg Nyt

Klumme: Sex… eller bare ligge i ske?

Viborg Nyt

Sct. Mathias Centrets nye chef får travlt - skal lede butikscentre i tre store jyske byer

Viborg Nyt

Klumme: Sommerlæsning og lyd i øret

Viborg Nyt

Klumme: Nyd sommerferie, grill og drinks – men husk at få hovedet med

Viborg Nyt

Det begyndte med en gruekedel for seks år siden: Nu drømmer Kent og Anders om at blive ølbryggere på fuld tid

Annonce