Annonce
Viborg Nyt

Smag på heden

Anders Kristensen

Viborg: Nu hvor kultur- og forretningslivet er åbnet lidt på klem, så springer vi straks ud med et kulturelt arrangement langt ude på heden.

Du får her en unik chance for at smage på heden - eller rettere smagen af heden, men først lidt om hedens historie.

Fra cirka 400 f.Kr. og op til midten af 1700-tallet blev store områder i Jylland, der før havde været skov og dyrket land, forvandlet til den lynghede, vi kender og nyder i dag.

På heden er der udover lyng en del bærbuske. Et af disse bær har en særlig betydning - især i forhold til denne klumme - og det er enebær. Og nu har du nok gættet rigtigt. Arrangementet er nemlig en hedevandring med fokus på gin og gode historier. Arrangementet afholdes ude ved Stanghede, lørdag den 6. marts. Du køber en billet via Holms Vinotek i Viborg.

Stanghede er et stort hede-område vest for Hald Sø. Hedeområdet strækker sig fra Hald Sø over Dollerup Bakker, og er et af Danmarks mest kendte naturområder.

Historisk har Stanghede siden bronzealderen været et opdyrket landskab, men senere blev markerne forladt, og området sprang ud i krat og skov. Indtil omkring 1700 var store dele af Hald-området dækket af skove, men omkring år 1800 var mange af skovene blevet fældet til blandt andet brænde. På den udpinte jordbund indvandrede hedelyngen. På denne måde blev den gamle Hald Skov til Stanghede, og skovområdet blev til Dollerup Bakker.

På denne hedevandring kan du smage forskellige gin og høre historien om gin og området, vi er i. Turen bliver gennemført med hjælp fra Fary Lochan, Mac Y og Kultur-Anders, som alle vil fortælle gode historier på ruten, og vi skal selvfølgelig smage på varen.

Historien om den gin, vi kender i dag, er vist helt tilbage fra 1700-tallet. Her opdagede Inka-indianerne den gavnlige virkning fra barken på cinchona-træer (kaldet febertræer). Barken indeholdt et stof, der kunne afhjælpe symptomerne på malaria. Dog behøvede man en ret stor dosis for at opnå en gavnlig effekt - og det var utrolig bittert i smagen. Medicinmænd fandt derfor på at pulverisere barken og mixe den med vin og sukker, hvilket gjorde medicinen lettere at indtage.

Recepten blev brugt blandt udstationerede engelske soldater, men de mixede så barken med deres egen spiritus: gin. Dengang blev gin hovedsaligt fremstillet i England, som en spiritus destilleret af korn og ekstrakter fra forskellige planter, hovedsageligt enebær. Senere fandt man ud af at udvinde stoffet kinin af træets bark, og det er det, vi kender fra tonic-smagen. Nu havde man et lægemiddel, som blev så populært, at det i 30’erne dukkede op som drinken gin og tonic. Den helbredende virkning blev sekundær til smagen af sukker og lime sammen med gin, som blev et hit. Nutidens G&T indeholder så lave mængder kinin, at man skal drikke drinken flere gange dagligt over en længere periode for at få nogen gavnlig virkning.

Som nu med corona, blev Danmark og især Jylland også den gang i 1300-tallet ramt af sygdom og epidemier. Pesten hærgede voldsomt i Jylland på Valdemar Atterdags tid langs den gamle hærvej fra Viborg til Slesvig. Og hvad har det så med gin og heden at gøre? Jo, det får du svar på, hvis du tilmelder dig denne vandretur og ginsmagning.

Annonce

Noget helt andet

Mød et magisk menneske. Mange kender Viborgs omsorgsklovn Luni Smil. Bag klovnenæsen og de store sko gemmer Lene Mortensen sig. Hun vil den 16. marts fortælle om de magiske og livsbekræftende møder, hun får som omsorgsklovn. Det sker på Viborg Bibliotek.

Kig ind på hjemmesiden www.vierviborg.dk eller de to aktivitetsapps: Pindle og GOvisit og se, hvad der ellers sker for dig og din familie.

Vil du have omtalt dit arrangement, eller har du en god idé til en event, så send mig en e-mail på anders@kulturselskabet.nu.


Historien om den gin, vi kender i dag, er vist helt tilbage fra 1700-tallet. Her opdagede Inka-indianerne den gavnlige virkning fra barken på cinchona-træer (kaldet febertræer).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Årets hidtil bedste fredag

Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Golfklubber holder åbent hus

Viborg Nyt

Tag TRX’en med i tasken

Viborg Nyt

'Vi er Viborg' skal have ny formand

Viborg Nyt

Smil det smitter ikke

Viborg Nyt

Ny mand i spidsen for lokal bank

Viborg Nyt

Naturture med Jann Ribergaard

Annonce