Annonce
Viborg Nyt

Snapsting-dronning skal være gartner i Løvel: Vil åbne for private og komme ind forbi Nytorv

Mette Hagen springer ud som gartner, hvor hun overtager Løvel Gartneri fra Henning Hansen, som går på pension. Foto: Morten Pedersen
Mette Hagen har valgt et markant brancheskift. Den tidligere kulturkonsulent og projektleder på Snapsting, skal i fremtiden have jord under neglene. 9. maj overtager hun Løvel Gartneri fra Henning Hansen, der har drevet gartneriet i 23 år.

Løvel: Det er nok de færreste, som vil påstå, at Mette Hagen er bange for at tage fat.

Som projektleder af Snapsting gennem otte år, var det ofte hende, som stod i forreste geled med opsmøgede ærmer og tog del i slæbet.

Men Mette Hagens nye livsprojekt kommer alligevel til at blive helt anderledes.

Annonce

Her skal hun ikke dele tiden bag skrivebordet på rådhuset og arbejdet ude i marken. Her skal hun bogstaveligt talt være i marken hele tiden.

Den 9. maj - på mors dag - indleder Mette Hagen med et åbent hus officielt sit nye arbejdsliv som gartner, når hun tager over i Løvel Gartneri efter Henning og Lillian Hansen, der har drevet stedet i 23 år.

- Det er en gammel drøm, og nu var gartneriet til salg. Samtidig var Henning klar til at hjælpe mig i gang med at føre forretningen videre. Jeg skulle ikke begynde fra nul, og derfor turde jeg også kaste mig ud i det, lyder det fra den nyslåede gartner.

Der er anslået mellem 125.000 og 150.000 planter og stiklinger i drivhuset i udkanten af Løvel. Foto: Morten Pedersen

Allerede som ung var Mette Hagen tæt på at få en læreplads som gartner:

- Men sådan faldt det ikke ud. Jeg ville også være tømrer og bygningssnedker, men i stedet endte jeg med at blive slagter… Og ja, siden kulturkonsulent.

Mellem slagtergerningen og arbejdet som kulturkonsulent skal også nævnes, at Mette Hagen var kontorelev i kulturforvaltningen hos kommunen og siden havde otte år som leder af spillestedet Paletten. Og indtil sommeren 2020 stod hun altså i spidsen for otte år med Snapsting.

Tilbage til Nytorv

Da Mette Hagen meldte sit stop i sommeren 2020, var det ikke uden ærgrelse fra chefen, Lars Stentoft:

- Der er jo ikke nogen, der er uundværlige, men når det er sagt, så har Mette haft en helt særlig og meget stor rolle. Hun har jo været med til at starte kommunens eventstrategi og rulle vores største event, Snapsting, ud, sagde kulturdirektør Lars Stentoft dengang.

Samtidig holdt kulturdirektøren en dør på klem for Mette Hagen, hvis hun på en eller anden måde skulle få lyst til at hjælpe med omkring Snapsting eller andre kulturbegivenheder hos kommunen.

- Men det bliver ikke lige i første omgang. Lige nu kommer gartneriet til at tage al min tid, men jeg vil slet ikke afvise, at jeg skal ud og lave kultur på et tidspunkt, lyder det fra Mette Hagen, der også kan fortælle, at hun vender tilbage til Nytorv - denne gang bare som gartner.

- Jeg regner med, at jeg skal have en plads til Nytorv-boder - også for at finde ud af, hvad folk kan lide.

Mette Hagen vil gerne sælge direkte til private købere - begyndende fra den 9. maj, hvor der er åbent hus i Løvel Gartneri. Foto: Morten Pedersen

For salg direkte til private bliver også en del af Mette Hagens gartneri i Løvel. Indtil nu har gartneriet ellers forbeholdt de omkring 125.000-150.000 planter og stiklinger i drivhuset til leverandører, som solgte videre til supermarkeder, planteudsalg og planteskoler.

- Nu sætter vi en dør i her i enden af drivhuset, og så kan vi stille nogle salgsting frem på bordene. Det bliver formentlig ikke sådan, at jeg åbner gartneriet hver dag eller hele dagen, men det kunne sagtens være på bestemte tidspunkter og i weekenden. For jeg synes også, at det er en fantastisk oplevelse for folk at kunne besøge sådan et drivhus her, fortæller Mette Hagen.

Annonce

23 års gartneri

Mens Mette Hagen går rundt i gartneriet og fortæller om planerne for fremtiden, følger den snart forhenværende ejer Henning Hansen med rundt.

Henning Hansen overlader trygt - men ikke uden vemod - sit gartneri til Mette Hagen. Foto: Morten Pedersen

Han har gået mellem planterækkerne tusindvis af gange, men efter 23 år som gartner i Løvel er det snart slut for ham og konen Lillian. Nu venter pensionen i en af de nye lejligheder i Viborg Baneby.

- Det bliver svært at slippe, men vi har i nogle år gået med tankerne om, at vi skulle stoppe. Så det var dejligt, at Mette lige kom forbi og var klar på opgaven, fortælle Henning Hansen, som har haft Mette Hagen i lære den seneste tid.

- Vi har fra tidligere haft et godt forhold til hinanden - også nu, hvor vi har gået samme herude i et par måneder, siger Henning Hansen med et smil.

- Ja, det har været utrolig godt for mig at være i gartnerlære hos Henning. Jeg har en juletræsplantage med min mand (Johannes Vesterby, red.), men havde slet ikke nok forstand på gartneri til bare at kunne overtage uden Hennings oplæring, supplerer Mette Hagen inden Henning Hansen igen tager over:

- Og det er gået fantastisk. Hun er lærenem og har flair for det. Fingrene vender rigtigt, lyder skudsmålet fra den rutinerede gartner, der trygt overlader sit hjertebarn til Mette Hagen - dog uden at kunne slippe det helt.

- Vi glæder os til pensionen, men jeg håber da, at vi får lov til at komme herud en gang imellem og se, hvordan hun har det, runder Henning Hansen af.


Det er en gammel drøm, og nu var gartneriet til salg. Samtidig var Henning klar til at hjælpe mig i gang med at føre forretningen videre. Jeg skulle ikke begynde fra nul, og derfor turde jeg også kaste mig ud i det.

Mette Hagen, ny indehaver af Løvel Gartneri


Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Klumme: Et foto som rammer dig lige i maven

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Klumme: Hvert andet kræfttilfælde kan forebygges

Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Nye skilte rundt om Viborg-søerne fortæller historier om stedet lige dér, hvor du står

Viborg Nyt

Klumme: Gider unge mænd ikke give pigerne oralsex?

Viborg Nyt

Peder fra Viborg faldt om med hjertestop - var død i 15 minutter

Viborg Nyt

Der hænger flere hundrede hjertestartere i Viborg Kommune: Alle og enhver kan bruge en af dem til at redde liv

Viborg Nyt

Lokal førstehjælpsinstruktør: - Mange unge lærer førstehjælp i dag

Viborg Nyt

Musikalsk teater, trylleshows, underholdende oplysning og farvestrålende cirkusgøgl: Borgvold Søndage er tilbage

Viborg Nyt

Bagagerumsmarked vender endelig tilbage på Dyrskuepladsen - og det bliver både lørdag og søndag

Viborg Nyt

Handelsbanken får ny direktør med rødder i Viborg

Viborg Nyt

Tomhed bliver snart afløst af travlhed: Expo Partner glæder sig til messer i efteråret

Viborg Nyt

Indehaver af Sommershoppen ville være ejer i stedet for lejer - men andre købte den ejendom, som han med tilfredshed er flyttet ind i

Viborg Nyt

Slut med legetøjsbutik - nu skal hun være influencer og mor til to

Viborg Nyt

Corona-restriktioner har ikke skræmt biografgængere væk: Fotorama melder om masser af gæster

Viborg Nyt

Klumme: 24 timer med løb, liv og glæde for alle

Viborg Nyt

Klumme: Skal det være kattens besværligt at få katten til dyrlæge?

Viborg Nyt

Biograf-chefen anbefaler: Her er sommeren og sensommerens store premierefilm

Viborg Nyt

Klumme: Sex… eller bare ligge i ske?

Viborg Nyt

Klumme: Sommerlæsning og lyd i øret

Viborg Nyt

Sct. Mathias Centrets nye chef får travlt - skal lede butikscentre i tre store jyske byer

Viborg Nyt

Klumme: Nyd sommerferie, grill og drinks – men husk at få hovedet med

Viborg Nyt

Klumme: Med narcissisten på ferie

Viborg Nyt

Det begyndte med en gruekedel for seks år siden: Nu drømmer Kent og Anders om at blive ølbryggere på fuld tid

Annonce