Annonce
Viborg Nyt

Sund livsstil og stærke knogler

Annonce

Klumme: Hver tredje kvinde og hver ottende mand i Danmark bliver ramt af knogleskørhed, hvilket kommer til udtryk ved skrøbelige knogler, der lettere brækker.

Forebyggelse er derfor utrolig vigtigt for folkesundheden. Knogleskørhed er en meget kompleks sygdom, og for at forebygge den kræver det mere en blot en kostændring. Det kræver en sund livsstil generelt.

Forskningen tyder på, at de vigtigste kostfaktorer er et tilstrækkeligt indtag af protein, calcium, D-vitamin, C-vitamin, K-vitamin, frugt, grøntsager samt undgå stærkt forarbejdede og kalorierige fødevarer. C- og K-vitaminer findes primært i plantebaserede fødevarer. I tråd med dette ser antioxidanter fra farverige plantebaserede fødevarer også ud til at være vigtige at få dagligt, hvis man ønsker sunde knogler.

Andre livsstilsfaktorer, som også har en indflydelse på risikoen for skrøbelige knogler og frakturer, er rygning og indtag af alkohol. Sidst, men bestemt ikke mindst, kan vi ikke opbygge stærke knogler uden vægtbærende fysisk aktivitet som f.eks. gåture eller løb.

Forskning viser, at jævnlig moderate til hård fysisk aktivitet kan reducere risikoen for frakturer med 38-45 procent. Simpelt sagt, forebyggelse af knogleskørhed kræver en generelt sund livsstil, men kosten spiller en afgørende rolle.

Annonce

Knoglesundt kostmønster

Tilbage i 2000 opdagede en forskergruppe, at i lande hvor indtaget af animalsk protein var højere end vegetabilsk protein, var der også en højere forekomst af hoftefrakturer blandt ældre kvinder. Derimod fandt de at lande, hvor man spiste mere vegetabilsk protein frem for animalsk, var forekomsten markant lavere.

Forskerne konkluderede efterfølgende, at et øget indtag af plantebaserede fødevarer og mindre indtag af animalske fødevarer, ville være fordelagtigt for at forebygge hoftefrakturer og knogleskørhed.

Denne observation bakkes op af nyere forskning fra 2018. Her fandt en samlet analyse af flere observationsstudier, at et overordnet kostmønster baseret på frugt, fuldkorn, bælgfrugter, grøntsager, nødder, lidt fisk og fedtfattige mejeriprodukter, var forbundet med en markant lavere risiko for frakturer.

Derimod var et kostmønster fattig på ovenstående fødevarer og rigt på rødt kød, forarbejdet kød, fastfood, fedtholdige fødevarer rige på mættet fedt og raffineret sukker forbundet med en øget risiko for frakturer.

Med denne forskning in mente, virker det muligvis mere forståeligt, at forekomsten af knogleskørhed er høj i Danmark. 90 procent af danskerne spiser ikke de minimum 600 gram frugt og grønt om dagen. Indtaget for voksne danskere ligger lavt omkring 200 gram per dag for både frugt og grøntsager.

Dertil kommer indtaget af fuldkorn, som ligger under minimumsanbefalingerne på 75 gram om dagen. Og for bælgfrugter er det helt skidt blandt danskerne. Indtaget ligger i gennemsnit på 5 gram om dagen. Som du kan se, er de plantebaserede fødevarer er ikke ligefrem et hit på danskernes tallerkener.

Men hvis man vil have den bedste sandsynlighed for at undgå knogleskørhed, tyder det på at være en god investering at skrue op for planter i sin kost.

Sundhedsholdet i Viborg Nyt

I 2020 vil Viborg Nyt have faste klummer med vores "sundhedshold", der sætter fokus på gode vaner, kost, motion og andre sundhedsfremmende emner.

Stig Ladefoged er 27 år og uddannet sygeplejerske. Han har specialiseret sig i livsstilsmedicin og er ekspert i ernæringsforskning. Med virksomheden "Den Plantebaserede Sygeplejerske" forsøger han at formidle forskning om livsstil og sundhed til danskerne, mens han bruger denne forskning til at hjælpe mennesker mod et bedre helbred.

Det tre på sundhedsholdet er Stig Ladefoged, Daniella Sanchez og Brian Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Er du kæreste med din kæreste?

Viborg Nyt

Ny kunderådgiver

Viborg Nyt

New Jungle Trio kommer til Houlkær

Viborg Nyt

Camping i skovens dybe stille ro

Viborg Nyt

Butikschef vender tilbage til Wagner

Annonce