Annonce
Viborg Nyt

Sundhedsgevinsterne ved chiafrø: Husk at kværne dem

Stig Ladefoged. Foto: Morten Pedersen
Annonce

Viborg: Chiafrø er utroligt næringsrige. Foruden det høje indhold af kostfibre kan de pryde sig med at være rige på antioxidanter, omega-3, B-vitaminer, C-vitamin, calcium, magnesium, kalium og zink. Men har chiafrø også nogle sundhedsfremmende gevinster?

Et klinisk studie af 19 personer med type 2-diabetes fandt, at 12 uger med cirka 30 gram kværnede chiafrø sænkede betændelsen i kroppen med 40 procent. Samtidig fandt forskerne, at deres blodtryk også havde et betydeligt fald. Den lavere betændelse i kroppen kan muligvis forklares med, at chiafrøene kan sænke og stabilisere blodsukkerstigningen efter måltider.

Men kan chiafrø også være behjælpelig ved ønsket vægttab?

Annonce

Chiafrø og vægttab

Hvad sker der, hvis man spiser en spiseskefuld chiafrø dagligt?

Mit bedste bud ville være, at man taber sig, grundet de mange kostfibre som har en mættende effekt. Det var dog ikke, hvad et kliniske studie med en kontrolgruppe fandt. En hel spiseskefuld chiafrø så ikke ud til at have nogen indflydelse på vægten.

Hvordan kan chiafrø sikre et mindre kalorieindtag, grundet den mættende effekt fra de mange kostfibre, men ikke føre til et vægttab?

Forklaringen menes at være, om vi spiser chiafrøene hele eller kværnede. De studier, som ovennævnte vægttabsstudie, der enten har fundet en neutral eller minimal sundhedsfremmende gevinst af chiafrø, er typisk udført med hele chiafrø. I stærk kontrast hertil, har vi studier, der viser, at kværnede chiafrø sænker blodtrykket, betændelse og endda fører til vægttab.

I 2017 fik vi svaret på, om kværnede chiafrø havde en positiv indvirkning på vægttab. 77 overvægtige personer med type 2-diabetes blev opdelt i to grupper, hvor de enten fik to spiseskefulde kværnede chaifrø eller lignende mængde havreklid.

Havreklid blev brugt som en sund kontrol, da det har næsten samme fibermængde. Mange studier sammenligner ofte effekten af en bestemt fødevare med eksempelvis en sukkerpille eller noget andet, der er usundt.

Det får den undersøgte fødevarer til at se markant sundere ud, end den i virkeligheden er. Derfor er styrken ved dette studie, at de sammenlignede de kværnede chiafrø med de sunde og fiberrige havreklid.

Efter seks måneder oplevede gruppen med de kværnede chiafrø et større vægttab. De smed næsten to kilo i gennemsnit, hvorimod kontrolgruppen kun tabte et halvt kilo. Særligt var det kropsfedt omkring maven, de tabte. Det måles ud fra taljemålet, hvor chiafrø-gruppen blev 3,5 centimeter mindre i gennemsnit sammenlignet med de 1,5 cm for kontrolgruppen. Som en bonus oplevede begge grupper et fald i betændelse, 40 procent hos chiafrø-gruppen og 20 procent hos dem i kontrolgruppen.

Chiafrø kan være fordelagtige at inddrage i sin daglige kost, hvis man ønsker et vægttab, øget mæthedsfornemmelse og mindre betændelse. Den bedste form, synes dog at være i en kværnet variant. Jeg drysser fremover både lidt kværnede hørfrø og chiafrø ud over mine havregryn om morgenen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Småt - men godt - modeshow

Viborg Nyt

Ny medarbejder hos By Brorson

Viborg Nyt

Tag på tur med Bymanden

Viborg Nyt

Lær dit barn at spotte en groomer

Viborg Nyt

Mindfulness kan være vejen frem

Viborg Nyt

Brygmesteren stopper hos Viborg Bryghus

Annonce