Annonce
Viborg Nyt

Tøjbutik lukker midlertidig: - Det er det eneste rigtige at gøre

Louise Skyum har valgt at lukke Buhl Fashions fysiske butik ned midlertidig. Arkivfoto: Morten Pedersen
Louise Skyum - indehaver af Buhl Fashion - har valgt at lukke sin butik midlertidigt. Dels er hun i tvivl om smittefaren ved at have åbent, og dels er det en støtte til kollegaerne i Sct. Mathias Centret, der er tvunget til at lukke.
Annonce

Viborg: Sct. Mathias Centeret er lukket ned. Det samme er frisører, tatovører og massører. Og restauranterne må kun levere mad som take away.

Men butikkerne i gågaden er ikke ramt af myndighedernes påbud. Og er derfor ikke tvunget til at lukke.

Alligevel Buhl Fashion meldt sig på banen - eller måske nærmere meldt sig ud - med en selvvalgt beslutning om lukke den fysiske butik midlertidig. Dog er indehaver Louise Skyum stadig fysisk til stede i butikken, så hun kan pakke bestillinger og tage imod opringninger eller mails fra kunder.

- Det er det eneste rigtige at gøre, lyder det fra Louise Skyum.

Hun påpeger, at det både er for at passe på sine ansatte og butikkens kunder.

- Jeg har på et tidspunkt læst, at virus kan sidde i tøjet i op mod seks timer, så det kan være en smittebombe.

Men regeringen har jo ikke sat restriktioner på, at jeres type butikker skal lukke...

- Nej, men der er lavet så mange andre forbehold om at spritte, vaske hænder og ikke samles for mange mennesker. Og det jeg bed mest mærke i ved tirsdagens pressemøde var, at hvis man var i tvivl, så skulle man melde fra og blive hjemme - og det er det, jeg vælger at gøre nu, siger Louise Skyum.

Og så er der også en sympati-tanke bag lukningen.

- Jeg synes, at vi må sende et signal om, at vi står sammen og bakker op om hinanden. Centeret lukker, og et eller andet sted, så synes jeg, at det er det eneste rigtige at gøre, siger Louise Skyum og fortsætter:

- Jeg har også forældre, som jeg gerne vil blive ved med at se. Jeg kan blive smittet, tage det med hjem til mine børn, som igen kan tage det med til deres bedsteforældre. Den kæde skal vi have brudt. Og dronningens tale i går gik da også rent ind, siger Louise Skyum, der har tre børn – på henholdsvis fire, 10 og 11 år.

Avisen følger op på, om andre butikker vælger at ændre strategi senere i dag, når vi taler med Anne Hermann fra Vi er Viborg, der klokken 11 vil tage rundt og besøge gågadens butikker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Er du kæreste med din kæreste?

Viborg Nyt

Ny kunderådgiver

Viborg Nyt

New Jungle Trio kommer til Houlkær

Viborg Nyt

Camping i skovens dybe stille ro

Viborg Nyt

Butikschef vender tilbage til Wagner

Annonce