Annonce
Viborg Nyt

Tømrerfirmaet Andersen og Thybos Eftf. skifter ejer

Kim Junker (i grå trøje) overtager Ole Jeppesens virksomhed, Andersen & Thybos Eftf. Kenneth Pedersen (grøn trøje) er ansat som tømrermester. PR Foto
Annonce

Viborg: Efter en del år som selvstændig har Ole Jeppesen valgt at sælge sin forretning videre til Kim Junker. Overtagelsen skete 1. januar 2021, og virksomheden kører videre under det samme CVR-nummer. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Til at drive den daglige forretning har Kim Junker ansat tømrermester Kenneth Petersen, som med sin erfaring fra nogle af landets store entreprenører og tidligere som selvstændig på Lolland - men nu bosat i Viborg - vil sørge for, at virksomhedens nuværende og nye kunder fortsat får den service, de i mange år har nydt godt af.

- Vi ønsker at se virksomheden vækste og levere bæredygtige løsninger til vores kunder i forbindelse med energirenovering og optimering af boliger og virksomheder. Der er brug for mere fokus på træ og bæredygtige materialer, og vi har allerede en plan klar, der vil involvere virksomhedens organisation og leverandører i samspillet, når det handler om bæredygtighed, genanvendelse og recirkulering af materialer, siger Kim Junker og fortsætter:

- Vi skal alle omstille os, og vi tror, at nye spændende produkter inden for vores område, kommer til at spille en væsentlig rolle, når klimatilpasning og mål om CO2-reducering skal opnås.

Ole Jeppesen vil i en periode fortsat stå til rådighed for eksisterende kunder og på sigt være at finde i en form for bestyrelsesrolle i Andersen & Thybos Eftf.

Kim Junker driver allerede i dag, sammen med Ole Jeppesen og hans kone Christina, Tæthedskompagniet, der også har kontor samme sted. Virksomheden vil fortsat være at finde på Farvervej 21 i Viborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Udskældte pudebump er fjernet

Viborg Nyt

Nye kostråd - spis planterigt

Viborg Nyt

Pølsevognen fylder 100 år

Viborg Nyt

Rasmus forunderlige rejse

Annonce