Annonce
Viborg Nyt

Tag tumlingerne med til spritny mission for indlagte børn

Den store tumlemission er lavet til fordel for Børneulykkesfondens Legeheltene, der hver uge besøger børneafdelingerne på landets hospitaler. Foto: Børneulykkesfonden
Næste weekend tager Børneulykkesfonden og firmaet Bobles viborgensiske familier og deres tumlinger med til et helt nyt bevægelsesarrangement kaldet Den store tumlemission.
Annonce

Viborg: Tramp som en elefant. Galopér som en hest. Svøm som en fisk.

Der er fokus på leg og bevægelse, når Børneulykkesfonden og Bobles næste weekend besøger Viborg og en række andre byer med deres nye bevægelsesarrangement Den store tumlemission.

Her kan man gå på jagt efter tumleposter, der består af de mange forskellige Bobles-tumledyr, som enten er placeret i vinduer eller ses som tegninger på postkassen. Ved hver tumlepost er der en øvelse, som deltagerne skal lave, for når man er på tumlemission, gælder det om at få brugt hele kroppen.

Leg og bevægelse er nemlig altafgørende i forhold til børns motoriske udvikling. Derfor er det rigtig godt at komme ud og bevæge sig, og det bidrager Den store tumlemission til.

- Alle har godt af at bevæge sig, men især for børn under udvikling er en hverdag fyldt med leg og bevægelse grundstenen i en sund motorisk udvikling. Derfor glæder jeg mig meget til, at vi skyder vores helt nye initiativ, Den store tumlemission, i gang denne sommer. Her kan børnefamilier sammen, men hver for sig, bruge en weekend på aktiv leg og bevægelse. Jeg håber, at mange familier har lyst til at være med og tage på tumlemission sammen med deres tumlinger, fortæller Henriette Madsen, der er generalsekretær hos Børneulykkesfonden.

Den store tumlemission afholdes til fordel for Børneulykkesfondens initiativ Legeheltene, der arbejder for at skabe aktiv leg og bevægelse hos de indlagte børn på de danske børneafdelinger.

Legeheltene

Legeheltene er skabt af Børneulykkesfonden og har mottoet "Alle børn har ret til et liv med leg og bevægelse - også børn der er ramt af sygdom".

For at modvirke inaktivitet og ensomhed hos indlagte børn skaber Legeheltene aktiv leg og bevægelse for de cirka 60.000 børn i alderen 1-14 år, der hvert år indlægges på et hospital i Danmark.

Legeheltene ønsker at skabe et frirum med plads til store armbevægelser, tumleri og fællesskab – og med plads til at være barn igen.

Legeheltene blev startet op i 2017 og er i dag besøgende på 11 hospitaler i Danmark inklusiv Færøerne. På Regionshospitalet Viborg har Legeheltene været en del af hverdagen siden november 2018.

Det er muligt at være med i Den store tumlemission på to måder: enten som deltager i missionen eller som post.

Alle deltagere får adgang til et digitalt kort over alle posterne samt en beskrivelse af de opgaver, der skal udføres undervejs. Derudover venter der et diplom og muligheden for at vinde præmier.

Ved at sætte et Bobles-produkt i vinduet eller en printet tegning på postkassen kan man omdanne sin adresse til en tumlepost.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ejendomsmægler går imod tendens

Viborg Nyt

Bliv en del af Viborgs historie

Viborg Nyt

Soppefesten bliver til Droppefesten

Viborg Nyt

Nye p-pladser på vej i banebyen

Annonce