Annonce
Viborg Nyt

Test-center i Viborg kritiseres: - De burde lukke stedet med det samme

Et billede fra kviktest-centret i Viborg fra i mandags, da folkebladet var på besøg. Test-centret kritiseres nu skarpt af såvel borgere som regionen. Arkivfoto: Eskil Lyngsøe
Det nye kviktest-center for corona ved Bilka i Viborg bliver kritiseret af både borgere og Region Midtjylland. Regionen kræver handleplan i morgen, torsdag. Lokal bruger mener, at det burde lukkes øjeblikkeligt.
Annonce

Viborg: Vibeke Schultz havde onsdag taget turen fra Bjerringbro til Viborg for at få foretaget en kviktest for corona.

Hun håbede naturligvis på en negativ test samt en positiv oplevelse i testcentret, der mandag åbnede for de første besøgende. Men da hun forlod stedet, var det både med en negativ test og en negativ oplevelse.

- Det var under al kritik. De burde lukke stedet med det samme, fortæller Vibeke Schultz og uddyber:

- Bare det, at alle skal ind og ud ad den samme smalle dør, hvor potentielt syge passerer helt tæt op ad raske. Herefter står du i et indgangsparti på cirka én kvadratmeter, inden du skal åbne døren ind i et lille rum med to personaler, der tester dig. Man tager allesammen i det samme dørhåndtag, og man står meget tæt. Disse testcentre kan ende med at producere smitte i stedet for at undgå det.

Vibeke Schultz har sendt dette billede af skurvognens indgangsparti. Hun var på ingen måde imponeret over oplevelsen. Privatfoto

Vibeke Schultz har tidligere fået foretaget kviktest - dog i Randers - dengang det var Falck, der stod for det.

- Det var en helt anden oplevelse. Der var god plads, ingen problemer i forhold til at skulle åbne døre og generelt fine forhold. I stedet har man kørt en skurvogn med små rum ind på en parkeringsplads ved Bilka. Det kan slet ikke sammenlignes.

Hun har talt med regionen for at klage sin sag, og her er hun og mange andre blevet hørt, lyder det fra regionen.

- Vi tager det her meget alvorligt. Når vi indgår en aftale med en leverandør, så regner vi naturligvis med, at de lever op til indholdet af aftalen, og det er langt fra tilfældet her, fortæller Dorte Kristensen, der er vicedirektør for Indkøb og Medioteknik i Region Midtjylland.


Vi tager det her meget alvorligt. Når vi indgår en aftale med en leverandør, så regner vi naturligvis med, at de lever op til indholdet af aftalen, og det er langt fra tilfældet her.

Dorthe Kristensen, vicedirektør, Region Midtjylland.


Dorte Kristensen erkender videre, at både hygiejne-, adgangs- og afstandsforhold ikke er i orden, og at der desuden er problemer med de mobile testenheder.

Tidligere har koncerndirektør for Region Midtjylland, Anders Kjærulff, fortalt avisen, at SOS Internationals testcentre koster en tredjedel af det, Falck kostede.

Annonce

Mere tilsyn

SOS International oplyser i en pressemeddelelse udsendt torsdag morgen, at de sundhedsfaglige tilsyn på både de faste og de mobile testcentre skærpes på baggrund af kritikken rejst i Region Midtjylland.

- På baggrund af kritik fra Region Midtjylland skærper vi nu vores tilsyn med teststeder og medarbejdere, siger Niels Krag Printz, administrerende direktør, SOS International i pressemeddelelsen.

SOS International har allerede onsdag været på uanmeldt besøg på en række teststeder, oplyser selskabet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Når en drøm bliver til virkelighed

Viborg Nyt

Ny ung filialdirektør hos Nordea

Viborg Nyt

Kan kunsten redde verden?

Viborg Nyt

Se din partner med nye briller

Viborg Nyt

Hvorfor skrive en "ikke-historie"?

Annonce