Annonce
Viborg HK

Tidligere leder i Bilka og Lego bliver bestyrelsesformand i Viborg HK

Alice Monberg overtager posten som bestyrelsesformand i Viborg HK. Privatfoto.
Alice Monberg bliver ny bestyrelsesformand i Viborg HK. Hun kommer med erfaring fra virksomheder som Dansk Supermarked og Lego.
Annonce

Viborg: Alice Monberg bliver ny bestyrelsesformand i Viborg HK. Hun overtager posten fra Jens Jakobsen, der har været bestyrelsesformand de seneste 10 måneder.

Viborg HK's direktør, Jørgen Hansen, slår fast, at det er en handlekraftig og erfaren kvinde, der fremover overtager formandsposten i klubben.

Alice Monberg har erfaring fra ledelsesposter hos nogle af Danmarks største brands - nemlig Dansk Supermarked, XL-Byg, Lego og Legoland. I dag er Alice Monberg selvstændig konsulent med virksomheden, TilbagePåSporet A/S, men samarbejdet med Viborg HK begyndte, da Alice Monberg var marketingdirektør i Bilka.

- I sæsonen 2017-18 indgik vi et samarbejde med Bilka, der blev trøjesponsor i Viborg HK. Det var Alice, der sad for bordenden hos Bilka i det samarbejde, og siden har vi holdt kontakten til hende. I foråret 2019 blev Alice tilknyttet Viborg HK som konsulent, og hun har været med til at skabe en ny og målrettet strategi for, hvordan vi fortsætter den positive udvikling på og uden for banen i Viborg HK, fortæller Jørgen Hansen i en pressemeddelelse.

- Alice har en massiv ledelseserfaring med i bagagen og har en særlig sans for udvikling og det at finde nye veje. Det er sundt for en håndboldklub som vores at få et par nye briller på mulighederne, da vi bevæger os indenfor anderledes rammer end de fleste andre virksomheder. Med Alices erfaringer fra nogle af Danmarks største brands har vi fået en kapacitet ind, som kan give ny energi og nye ideer til videreudvikling, udtaler Jørgen Hansen.

Alice Monberg bor til dagligt i Billund, men vil jævnligt være tilknyttet administrationen i Viborg HK ApS.

- Jeg ser meget frem til at fortsætte samarbejdet om implementeringen af klubbens nye ambition om at blive verdens grønneste sportsklub. Jeg kan se et stærkt potentiale i at kombinere de sportslige og grønne ambitioner, og jeg er overbevist om, at den lidt anderledes vinkel skaber en fornyet relevans for klubbens mange sponsorer og samtidig gør den relevant for nye, siger den nye formand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Småt - men godt - modeshow

Viborg Nyt

Ny medarbejder hos By Brorson

Viborg Nyt

Tag på tur med Bymanden

Viborg Nyt

Lær dit barn at spotte en groomer

Viborg Nyt

Mindfulness kan være vejen frem

Viborg Nyt

Brygmesteren stopper hos Viborg Bryghus

Annonce