Annonce
Viborg Nyt

Tre vaner du bør tage med dig fra coronatiden

- Det er en svær tid, hvor mange føler sig ensomme. Social omtanke er en enestående mulighed for at forebygge en omfattende følelsesmæssig krise, vi kan komme til at stå i, siger sociolog Anette Prehn. (Arkivfoto) Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Øv dig i social omtanke, og reflekter over, hvordan du gerne vil leve dit liv fremadrettet.
Annonce

Danmark: Lukkede restauranter og mennesketomme områder. De seneste uger har langtfra lignet normalen.

Men den forandrede hverdag er faktisk også en god mulighed for at etablere nye vaner, du kan tage med dig efter nedlukningstiden.

- Det er en enestående historisk mulighed for at reflektere og trampe nye stier i hjernen, siger Anette Prehn, som er sociolog og forfatter til en række bøger om hjernens spilleregler herunder "Hjernesmart"-trilogien.

Annonce

1) Måden, du møder andre

Pandemien har medført en højere grad af social distancering, når vi færdes i offentligheden, og det er et oplagt udgangspunkt for at arbejde med sociale færdigheder, som ellers er gået i glemmebogen.

- Når du er nødt til at bevæge dig uden om et menneske, kan du øve dig i at gøre noget for at skabe en følelse af forbundethed i det øjeblik, siger Anette Prehn.

Det kan være et smil, et nik eller en kort kommentar, der anerkender, at du har set det andet menneske.

For det er for mange en indgroet vane at lade, som om man er alene i toget eller supermarkedet.

- Se på andre som nogle, der ikke møder andre nærværende mennesker end dig i dag, siger Anette Prehn.

På den måde kan du hjælpe til, at andre føler sig lidt mindre ensomme, og måske gøre deres dag lidt bedre.

Annonce

2) Fokus på hygiejne

I øjeblikket vasker du nok hænder som en gal. Og det kan også sætte spor fremadrettet, mener professor i statskundskab og forsker i smittepsykologi ved Aarhus Universitet Michael Bang Petersen.

- Vi har et psykologisk immunforsvar, der gør, at hvis vi er bekymrede for smitte, så forsøger vi instinktivt at holde os fra smittekilder, siger han og tilføjer:

- Man kan godt forestille sig, at vi generelt set på sigt vil være mere opmærksomme på hygiejnen.

I sin forskning har han set, at dem, der er bekymrede for smitte, også har en lavere grad af social tillid. Så hvis du har det sådan, kan det kræve, at du samtidig søger fællesskabsfølelsen mere aktivt.

Annonce

3) Tid til eftertanke

En tom kalender og weekenden uden planer. Pandemien har sat fritidslivet på pause, og det giver en kærkommen mulighed for at reflektere.

- Ønsker man egentlig at komme tilbage til præcis det liv, man havde før corona? Vil man tilbage til den stressede hverdag og hektiske aktivitet eller prioritere anderledes?, siger Anette Prehn.

- Spørg dig selv, hvad der er tilstrækkeligt og godt nok, siger hun og råder til at se skønheden i dage uden planer.

- Gør noget sammen. Det kan være at gå en tur, læse højt for hinanden eller spille et brætspil, siger Anette Prehn.

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Toner af Guld i Fjandbohus

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ti års forskning bag foredrag

Viborg Nyt

Julekoncert i Grønbæk Kirke

Viborg Nyt

Det ensomme hjerte

Viborg Nyt

Tid til julekalendere

Viborg Nyt

Jesper Lundgaard Julekoncert 2020

Viborg Nyt

Donation til nye omklædningsrum

Annonce