Annonce
Viborg Nyt

Uge 4: Øl er også kultur – især i Viborg

Anders Kristensen
Annonce

Viborg: Ja, øl er skam også kultur. Hvad er en koncert uden en fadøl, fristes man til at sige. Man kan selvfølgelig godt nyde musik uden alkohol, men jeg nyder gerne en god øl til en koncert. Og helst et lokalt mærke. Viborg-egnen har mange fristelser, hvad angår øl og ølkultur så her kommer lidt inspiration.

I Viborg har du muligheden for at besøge Viborg Bryghus, som har mange forskellige øl på fad og flaske. Viborg Bryghus er et lokalt bryggeri, hvis ønske er at brygge og levere godt øl. Bryggeriet fortæller samtidig en række Viborg historie på deres etiketter.

I Viborg er der blevet brygget øl i hundredvis af år. Det var vist en ungarsk brygger, der grundlagde Brygger Bauers kælderbryggeri, som i dag er restaurant. Mange år senere åbnede det folkelige bryggeri Odin, og I dag har Viborg så et moderen bryghus, som har fået godt styr på produktionen og et fornuftigt forretningsgrundlag.

Øllets historie har faktisk et tragisk afsæt i Viborg, det var en bryggerpige, der reelt var skyld i at hele Viborg by nedbrændte i sommeren 1726. Den historie og mange andre, kan du få på en guidet tur under navnet "bryg og brosten". Viborg Bryghus støtter det lokale kulturliv og der afholdes af og til koncerter og andre events ved bryggeriet, som dog stadig drømmer om at samle bryggeri og events i et samlet hus.

For cirka tre år siden oplevede Viborg en øl-revolution med åbningen af bryg-baren Ølluminati. To lokale ildsjæle åbnede et mikro-bryggeri, med en tilhørende bar i en nedslidt grillbar i Viborg midtby. Ølluminati har fået en pris for at gå forrest i lokalområdet og vise nye sider af øllets verden samt for at have gjort en særlig indsats for at udbrede kendskabet til det gode øl.

Ølluminati har udvidet og flyttet den gængse opfattelse af, hvad øl er og kan anvendes til. Ølluminati laver specielle øl og har livemusik såvel inde og ude. Så skal du have en øl-oplevelse så tag til koncert på Ølluminati eller køb en af deres øl som fås på flaske. Det vil du ikke fortryde.

Udover Viborg findes der jo et væld af små bryghuse, hvor jeg vil fremhæve de mindre lokale bryg i Ans, Ugleris og Thorning, og så er der mange håndbryggerlaug, hvor folk mødes i alle aldre og brygger godt øl. Der er skabt en hel kultur om ølbrygning, som er interessant at følge.

I Viborg er der sørme også en ølklub, og den er åben for alle. Det er på Restaurant Latinerly, og der er klubeftermiddag hver anden fredag. Der kræves ingen medlemskab, men man betaler for en smagning af fem øl fra såvel Viborgegnen som hele verdenen. Smagningen er ofte krydret med gode historier fra brygmesteren eller ølklubbens formand, som faktisk har fået en øl opkaldt efter sig. Næste åbne ølklub på Ly er fredag den 24. januar fra 15.00.

Sæt kryds i kalenderen og prøv noget helt andet:

Søndag den 26. januar kan du komme med på en god vandretur med Dansk Vandrelaug rundt om Hald Sø.

Har du fået lyst til mere kultur, så kig ind på hjemmesiden www.vierviborg.dk eller www.pindle.viborg.dk eller www.govisit.dk.

Anders Kristensen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Bliv en del af Viborgs historie

Viborg Nyt

Soppefesten bliver til Droppefesten

Viborg Nyt

Nye p-pladser på vej i banebyen

Annonce