Annonce
Viborg Nyt

Uge 6: Frivillighed er også kultur - og du bliver sund af det

Annonce

Viborg: Denne gang skal det handle lidt om frivillighed.

Mange foreninger: fodbold, håndbold og øvrige idrætsforeninger kan ikke leve uden frivillige - det gælder også kulturlivet. Ved de mange kulturelle arrangementer og events over hele kommune er de frivillige ofte krumtappen i at få stablet en byfest eller et løb på benene.

Frivilligheden er samtidig under forandring. Det gælder især for de unge, som typisk ikke vil binde sig til det klassiske foreningsarbejde, men er mere autonome, og som selv vil være med helt fra fødslen af en ide.

Jeg tror, at man skal se på de frivilliges idéer og så hjælpe med rådgivning, når der er behov. Jeg kan være bange for, at frivilligheden bliver en hæmsko, hvis den bliver bestilt fra kommunen. Men hvis de de frivillige foreninger og kommunale initiativer som for eksempel Snapsting og Hærvejsmarchen formår at skabe gode rammer for de frivillige, så vil man få meget mere liv og glæde og flere frivillige. Man kan lære meget af de frivillige fra idrætslivet og fra kulturlivet.

Frivillige er forskellige som individer. Nogle er ressourcestærke, mens andre måske er bogligt svage. De har dog en anden energi. Det oplevede jeg eksempelvis under julemarkedet i Viborg, hvor unge udviklingshæmmede fik nogle dejlige oplevelser ved at gå til hånde og have deres helt eget lille "nisse-hjælper team".

Som kulturaktivist i Viborg, er jeg selv frivillig og har mødt mange dejlige mennesker gennem årene. Vil du være frivillig i en forening, kan du rette henvendelse til De Frivilliges Hus i Viborg, på spillestedet Paletten eller til Viborg kommune, som har en fin hjemmeside, hvor frivillige kan få inspiration. Læs mere på volunteers.viborg.dk.

Og man bliver faktisk rask og frisk af at være frivillig. Det viser mange studier. Er man en del af et frivilligt fællesskab, mindsker man risikoen for at få sygdomme, stress og ensomhed.

Annonce

Prøv noget andet

I næste uge vrimler det med aktivitet på grund af vinterferien så dyk ned i de mange arrangementer på dit lokale bibliotek, museum og giv tid til familien med en hyggelig oplevelse.

I vinterferien kan du også få en familieoplevelse med træning i byen. Under titlen SMIL arrangerer Heartfit Urban Fitness. Læs mere på www.heartfit.dk

Kig ind på hjemmesiden www.vierviborg.dk eller de to app´s Pindle og GOvisit og se, hvad der ellers sker for dig og din familie.

Hvis du har et spørgsmål om kultur i hele Viborg kommune, eller gerne vil have dit arrangement omtalt så skriv til e-mail: anders@kulturselskabet.nu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Småt - men godt - modeshow

Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ny medarbejder hos By Brorson

Viborg Nyt

Tag på tur med Bymanden

Viborg Nyt

Lær dit barn at spotte en groomer

Viborg Nyt

Mindfulness kan være vejen frem

Viborg Nyt

Brygmesteren stopper hos Viborg Bryghus

Annonce