Annonce
Viborg Nyt

Viborg FF får sin omkamp: Dommerfejl betyder nyt opgør mod Næstved

Det er blandt andet et frispark mod Christian Sørensen, der fremtvang et af de påståede to gule kort. Arkivfoto: Johnny Pedersen
Det er blevet besluttet, at kampen mellem Næstved og Viborg FF skal spilles om efter en graverende dommerfejl. Datoen for den nye kamp er ikke fastlagt.
Annonce

Viborg: Normalt betyder to gange gult kort marchordre. Men da Viborg FF den 22. september spillede udekamp mod Næstved, blev den regel ikke blev effektueret, da Næstved-spilleren Stefan Vico fik to gule kort og blev på banen.

Første gule kort var efter et frispark på Christian Sørensen, hvorefter Vico også i sidste minut, efter Næstved havde udlignet til 2-2, fik gult.

De to gule kort fik Viborg FF til at indsende en officiel klage til DBU. Dengang sagde VFF's sportschef Jesper Fredberg blandt andet til Viborg Stifts Folkeblad:

- Jeg er velvidende om, at vi ikke er blevet snydt for at være i overtal i en halv time, men jeg ved, at det er de små marginaler, der gør, at tingene kan skifte i fodbold. Og vi fik frataget en mulighed ved ikke at kunne spille 11 mod 10 til sidst.

Og DBU var enige med Viborg FF i den betragtning. Mandag den 30. september kom der svar retur, at kampen skal spilles om.

Annonce

Point sættes på spil

Den nye kampdato er ved Viborg Nyts deadline endnu ikke aftalt mellem klubberne. Men sikkert er det, at Viborg FF godt kan begynde at indstille sig på en ny tur til Næstved Stadion, 90 minutter mere i benene - og måske to point mere på kontoen, end det oprindeligt så ud til at blive til.

- Vi tager beslutningen til efterretning. Vi kan risikere at tabe et point, men vi kan også vinde to, sagde Viborg FF's Jesper Fredberg til Viborg Stifts Folkeblad kort efter, at beslutningen var blevet offentliggjort.

Er det en fordel for jer, at kampen skal spilles om?

- Det er svært at gisne om. Det ville selvfølgelig være en kæmpe fordel, hvis jeg kunne kigge i krystalkuglen og se, at vi ville vinde kampen. Men nu skal vi løse denne situation, og jeg mener, at vi har en trup, som kan bære en kamp mere.

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Er du kæreste med din kæreste?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ny kunderådgiver

Viborg Nyt

New Jungle Trio kommer til Houlkær

Viborg Nyt

Camping i skovens dybe stille ro

Viborg Nyt

Butikschef vender tilbage til Wagner

Annonce