Annonce
Viborg Nyt

Vi kan godt være stolte af os selv i Viborg

Viborg: Vi sender stadig familiens yngste afsted i børnehave.

Det er den "luksus", vi som familie tillader os i en tid, hvor alle handlinger bliver vejet og vurderet, når den står på hjemmeskole, hjemmearbejdsplads, ingen bedsteforældre, aflyste aftaler og minimal social kontakt med andre.

Men i en forkortet periode i forhold til normalt kan William på fem år brænde energi af med børnehavevennerne, som giver ham noget andet, end vi kan give herhjemme. I den første uge efter juleferien holdt vi ham ellers hjemme, men en kombination af et brændende ønske hos hovedpersonen selv for at komme i børnehave og de lave smittetal i Viborg Kommune fik os til at sende ham afsted alligevel.

At William kan komme i børnehave - og min kone og jeg dermed nemmere kan passe vores arbejde - kan vi takke de øvrige indbyggere i Viborg Kommune for. Smittetallet i Viborg er styrtdykket i forlængelse af de seneste restriktioner og advarslerne om den engelske B117-variant.

Hvis resten af landet fulgte antallet af registrerede smittede fra Viborg Kommune, ville der i de seneste seks ud af syv dage have været under 400 dagligt nye noterede smittede i Danmark. I fem af de dage har der været fem nye registrerede smittede i Viborg Kommune - svarende til ret præcist 300 på landsplan, hvis man overførte tallet direkte.

Viborg er altså med helt fremme i feltet af kommuner, hvor smitten falder. Blot 41 nye på en uge. Det kan vi roligt tillade os at være stolte over. Tallene viser også et fald på 85 procent af registrerede nysmittede, siden det toppede med 270 på en uge i Viborg Kommune den 29. december.

Det betyder dog ikke, at vi kan slappe af endnu. Den engelske variant bliver i stigende omfang registeret rundt om i Danmark, selvom smitten generelt er på vej ned. Den muterede variant vokser sig større, men jo længere og hårdere, viborgenserne og landets øvrige befolkning kæmper imod, desto bedre kan det forhåbentlig lykkes at holde den nede.

Imens fortsætter hverdagslivet på mange nye forskellige måder og konstruktioner.

Som mange andre børnefamilier oplever vi også det tomrum - eller frigivet tid - der er kommet, nu hvor man ikke mødes med familie og venner, hvor sportsaktiviteter er lukket ned sammen med svømmehal, biograf og bibliotek, eller hvad man ellers kan tænke sig af aktiviteter.

Det kunne resultere i en massesump af sofalæggende børn og voksne med film, computerspil og ipads. Men reaktionen virker i høj grad til at være en anden. Folk er på det seneste strømmet ud af hjemmene - ud i naturen og på kælkebakkerne. Når det er svært at finde et sted til bilen på parkeringspladser ved naturen, så ved man, at mange er ude.

Dette har tegneren Jimi Holstebro på fineste vis afbilledet på side 13 i den første af sine ugentlige striber her i Viborg Nyt. Fremover vil man nemlig kunne se tegneren kaste sit blik på ugen, der er gået, en tendens eller en aktuel begivenhed og videreformidle det gennem sin tegnepen.

Jeg har store forventninger til samarbejdet med Jimi Holstebro og den berigelse, hans tegninger giver Viborg Nyt.

Rigtig god læselyst.


Viborg er altså med helt fremme i feltet af kommuner, hvor smitten falder. Blot 41 nye på en uge. Det kan vi roligt tillade os at være stolte over. Tallene viser også et fald på 85 procent af registrerede nysmittede, siden det toppede med 270 på en uge i Viborg Kommune den 29. december.

Thomas Mark, redaktør Viborg Nyt
Annonce
Annonce
Viborg Nyt

214 skattejægere i Teglmarken

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Når en drøm bliver til virkelighed

Viborg Nyt

Ny ung filialdirektør hos Nordea

Annonce