Annonce
Viborg Nyt

Viborg Asmild Rotary Klub sender kuvøser til Ukraine

Adm. direktør for hospitalet, ledende overlæge og afdelingens sygeplejersker på Lviv Regional Hospital, Ukraine, var alle til stede, da to kuvøser, som Viborg Asmild Rotary Klub har været med til at indkøbe, forleden blev overrakt til sygehuset. Viborgs samarbejdspartner i Ukraine Lviv International Rotary Club sørgede for det praktiske. Privatfoto
Annonce

Viborg: Alt var forberedt til at en delegation på over 30 mennesker fra Viborg Asmild Rotary Klub skulle have været til byen Lviv i Ukraine i forbindelse med "projekt nødlidende børn i Lviv" for at overrække blandt andet med 1050 Nybo Workwear uniformer og to kuvøser, som rotary-klubben har indkøbt. Men de lukkede grænser gør, at Viborg Asmild Rotary Klub må vente til en anden gang med at besøge Lviv.

- De to kuvøser Viborg-Asmild Rotary Klub har været med til at indkøbe er forleden dag blevet installeret på Neonatal afdelingen på Lviv Regional Hospital, Ukraine. Tilstede ved overdragelsen var adm. direktør for hospitalet, ledende overlæge, afdelingens sygeplejersker samt vores samarbejdspartner med det praktiske arbejde, Lviv International Rotary Klub. Alle var superglade og på afdelingen var man meget spændte på at tage kuvøserne i brug. Der er en lang liste af børn som har behov for intensiv pleje, så der var en stor tak fra Hospitalet, Neonatal afdelingen og ikke mindst fra Lviv International Rotary Club, fortæller Svend Hein i en pressemeddelelse.

Pengene har Viborg Asmild Rotary klub skaffet ved udgivelse af bogen om Viborgs Byrum "UDEN DØRE" om byens udsmykninger i de historiske rammer.

Der er hårdt brug for kuvøser på regionalhospitalet i Lviv, hvor Neonatal-afdelingen har en lang liste over børn, der har behov for den pleje, som en kuvøse kan underbygger. Privatfoto
Sygehusdirektør og ledende sygeplejersker på Lviv Regional Hospital takkede for rotary-donationen i form af to kuvøser til afdelingen. Privatfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ejendomsmægler går imod tendens

Viborg Nyt

Bliv en del af Viborgs historie

Annonce