Annonce
Viborg Nyt

Viborg-bager får anden sure smiley inden for fire måneder: Vi har ikke været dygtige nok

Bakery by Doktor har fået sin anden sure smiley på et år. Arkivfoto: Andreas Søndergaard
Tilbage i juni fik Bakery by Doktor en sur smiley. Samme bedømmelse fik bageren igen i oktober - denne gang grundet for høje temperaturer i kølere samt mangelfuld rengøring af en opvaskemaskine. Der er dog en glad smiley på vej til bageren efter opfølgende kontrolbesøg.
Annonce

Viborg: Inden for fire måneder har Bakery by Doktor i Viborg fået tildelt bøder fra Fødevarestyrelsen på i alt 67.500 kroner - og i tillæg fået to gange en sur smiley.

I begge tilfælde var såvel håndtering af fødevarer og rengøring ikke i orden.

Tilbage i juni var det kondensdråber i kølerummet, der kunne dryppe ned i utildækkede fødevarer, ligesom Fødevarestyrelsen skrev:

- Mikrobølgeovn, der anvendes i konditorproduktion, er belagt med kraftige produktionsrester indvendig og udvendig, samt glasplade i bund er i stykker. På følgende steder er der konstateret kraftige flager af produktionsrester og fedtede belægninger: På håndtag og døre til kølerum (både i kælder og produktionslokaler), opvaskemaskine, ovne, håndbetjente armatur til håndvaske i bageri og salgsområde, på og i køleenhed ved sandwich baren samt på display ved kølerum i kælder, lød det dengang.

Fire måneder og to glade smileys senere fik Bakery by Doktor endnu en sur smiley.

Denne gang var der for varmt i et kølerum, hvor der blev opbevaret kylling, roastbeef, kogte æg samt rejer i lage:

- Omgivelsestemperaturen (er) målt til 9,1 og 9,6 grader. Der er desuden foretaget en temperaturmåling i roastbeef, som viste en temperatur på 9,2 grader.

Derudover var der:

- I virksomhedens opvaskemaskine kraftige lyserøde belægninger i området ved udsugning og på en metalplade. Begge dele er en indvendig del af opvaskemaskinen.

Annonce

Ikke dygtige nok

Hos Bakery by Doctor erkender Claus Doktor, at forholdene ikke har været i orden. Men nu er sagerne med køleren og opvaskemaskinen bragt i orden.

Der er også en glad smiley på vej til bageren efter et opfølgende kontrolbesøg den 22. oktober, fortæller Claus Doktor.

- Vi ved ikke, hvad der har været galt med vores køler, men vi fik en kølemand på dagen efter, og nu kører den igen. Vi har ændret procedure, så vi fremover tager temperaturen på vores kølere hver dag, siger Claus Doktor og fortsætter:

- Angående vaskemaskinen, så sad der en klap, som vi ikke vidste kunne tages af. Inde bag den klap er en udluftningssluse, og det er den, vi ikke har være inde ved.

Indehaveren kan også fortælle, at de sure smileys får en eller anden form for konsekvens.

- Vi må bare erkende, at vi ikke er dygtige nok til at drive tre forretninger. Der kommer nogle nye tiltag. Hvilke det bliver, vurderer vi på i øjeblikket.

Overvejer I at lukke en af forretningerne i Viborg, Hobro eller Randers?

- Det vil jeg ikke udtale mig om endnu. Det kan løses på mange måder. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi lukker forretninger. Det kan være, at vi får en medejer med ind over eller udliciterer noget mere. Vi har forskellige ting i støbeskeen for at få løst det her, slutter Claus Doktor.


Vi må bare erkende, at vi ikke er dygtige nok til at drive tre forretninger. Der kommer nogle nye tiltag. Hvilke det bliver, vurderer vi på i øjeblikket.

Claus Doktor, indehaver Bakery by Doktor
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Det ensomme hjerte

Viborg Nyt

Tid til julekalendere

Viborg Nyt

Jesper Lundgaard Julekoncert 2020

Viborg Nyt

Donation til nye omklædningsrum

Viborg Nyt

Donation til Mødrehjælpen

Viborg Nyt

Ryd op i roderiet

Annonce