Annonce
Viborg Nyt

Viborg får fornemt besøg: The Beach Boys spiller i Tinghallen i 2020

Mike Love og The Beach Boys gæster Viborg til sommer 2020. Arkivfoto: Scanpix
I 2020 gæster The Beach Boys Danmark, hvor Viborg er det eneste koncertsted i landet.
Annonce

Viborg: Hvis man kan lide at synge med på ”California Girls”, ”Surfin' USA”, ”Barbara Ann” og ”Good Vibrations”, skal man sætte et stort fedt kryds lørdag den 13. juni 2020.

Her gæster The Beach Boys nemlig Danmark, hvor Viborg og Tinghallen bliver bandets eneste destination. Det skriver Tinghallen i en pressemeddelelse.

- Vi er super stolte over, at det er lykkes at lande endnu et verdensnavn til Viborg - og denne gang en indendørs koncert i den nye sal. Det er ét af de navne vi har arbejdet længe på at få, så vi er glade for at det er lykkes til åbningen af det nye hus, fortæller direktør i Tinghallen Claus Donslund.

The Beach Boys blev dannet i 1961 i Californien, og efter at have skrevet deres første sang, Surfin i 1961, blev The Beach Boys hurtigt eksponenter for den amerikanske ungdomskultur i 1960'erne, med sangtekster om biler, piger og sol, sommer og surfing.

De lyse mandestemmer i perfekt harmoni blev hurtigt verdenskendte, og de letfordøjelige sange appellerede til et stort publikum.

- Bandet har skrevet utallige hits - det er helt enormt. Der bliver masser af mulighed for at synge med de mange hits fra bandets over 50 år lange karriere, fortæller Claus Donslund.

Billetsalget til koncerten starter på fredag 29. november kl. 10.00 på www.tinghallen.dk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Bliv en del af Viborgs historie

Viborg Nyt

Soppefesten bliver til Droppefesten

Viborg Nyt

Nye p-pladser på vej i banebyen

Annonce