Annonce
Viborg Nyt

Viborg Gymnasium gik for corona-krisens børn

Viborg Gymnasiums elever samlede mellem 28. januar og 4. februar et flot beløb ind til Danmarks Indsamling. Foto: Viborg Gymnasium
Annonce

Viborg: I ugen mellem den 28. januar - 4. februar blev der sat gang i vandreskoene med Viborg Gymnasiums kampagne #VGårallin, som var en del af Danmarks Indsamling til fordel for corona-krisens børn.

Det var skolens intro- og aktivitetsudvalg, som var initiativtager, og som opfordrede alle VG’ere til at finde sig en sponsor, der ville donere penge til Danmarks Indsamling for hver kilometer, der blev cyklet, løbet, gået, stået på (rulle)ski og så videre. Det kunne også være for hvert minut, der blev danset eller lavet fitness.

For at skabe grobund for en god indsamling var der lagt en ekstra lang pause ind midt på dagen, så alle fik mulighed for at få noget luft, en pause fra skærmen og online-undervisning og samtidig gøre noget godt for andre.

- Vi ville gerne vise vores elever, at det nytter noget at give et bidrag, og at vi på VG kan gøre en forskel, når vi gør det sammen - også selvom det var nødt til at være hver for sig i denne corona-tid, siger rektor Lene Gade i en pressemedelelse.

På Viborg Gymnasium blev kampagnen #VGårallin, en kæmpe succes. Skolen samlede 43.315 kroner ind, som går ubeskåret til Danmarks Indsamling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Når en drøm bliver til virkelighed

Viborg Nyt

Ny ung filialdirektør hos Nordea

Viborg Nyt

Kan kunsten redde verden?

Viborg Nyt

Se din partner med nye briller

Viborg Nyt

Hvorfor skrive en "ikke-historie"?

Annonce