Annonce
Viborg Nyt

Viborg Gymnasium & HF blev fyldt med nørderi, primtal og datavidenskab

- Vores master class giver mulighed for at give eleverne indblik i, hvad matematikfaget indeholder ud over de emner, vi arbejder med i gymnasiet, siger Lars Balle Johansen, matematiklærer på Viborg Gymnasium & HF og vært for de to temadage. PR-foto
Annonce

Viborg: I de sidste seks år har Viborg Gymnasium & HF været vært for en master class i form af to temadage om kryptologi og matematik. Her mødes cirka 40 elever fra fem forskellige gymnasier sammen med deres matematiklærere.

Årets master class fandt sted tirsdag og onsdag i uge 3. Her var deltagerne i Aarhus til en inspirerende dag på Institut for Matematik og Institut for Datalogi.

Gæsterne fra Silkeborg Gymnasium, Odder Gymnasium, Aalborg Katedralskole og Horsens Gymnasium overnattede på Viborg Vandrehjem, så de var klar til en dag på Viborg Gymnasium & HF. Her hørte de sammen med VGHF-eleverne først et oplæg af professor Asger Hobolth fra Institut for Matematik på Aarhus Universitet og arbejdede derefter sammen med deres matematiklærere med datavidenskab, kortprojektioner, laplace-transformationer og primtal.

Lyder ovenstående nørdet? Det var det også, men de 40 elever var godt klædt på. Inden den fælles master class i Viborg har de nemlig deltaget i master classes på deres egne gymnasier for at være forberedte til de to fælles temadage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Småt - men godt - modeshow

Viborg Nyt

Ny medarbejder hos By Brorson

Viborg Nyt

Tag på tur med Bymanden

Viborg Nyt

Lær dit barn at spotte en groomer

Viborg Nyt

Mindfulness kan være vejen frem

Viborg Nyt

Brygmesteren stopper hos Viborg Bryghus

Annonce