Annonce
Viborg Nyt

Viborg Kunsthal inviterer til 25 års fødselsdagsfest

Viborg kunsthal har i dag udviklet sig til et anerkendt udstillingssted for den nutidige og toneangivende samtidskunst fra hele verden. PR-foto
Søndag 24. november sker der en masse spændende i Viborg Kunsthal. Og der er fri entré.
Annonce

Viborg: I sommeren 1994 blev der for første gang vist udstillinger med samtidskunst i den gamle Brænderigård i Viborg. I dag, 25 år og mere end 250 udstillinger senere, er Viborg Kunsthal anerkendt som et af de førende udstillingssteder inden for levende og dynamisk samtidskunst i Danmark.

De 25 års udstillingsaktivitet skal fejres og Viborg Kunsthal inviterer til en hel dag fyldt med kunst og festivitas søndag 24. november kl. 11-17.

Annonce

Taler, kunst, musik og værksteder for store og små

Der bliver sat telt op i gården, lyset tændes i kunsthallens smukke platantræ og der serveres lidt godt til ganen. Der vil være taler ved borgmester Ulrik Wilbek og kulturchef Steen Lindgaard, samt talk ved kunsthallens første leder Karen Lintrup og den nuværende, Bodil Johanne Monrad.

I kunstnerværkstederne kan man blandt andet møde Viborg Kunsthals residency-kunstner Angelo Sturiale og se collager med motiver og gode historier fra Viborg skabt af de tidligere residenter Anne Fehres og Luke Conroy. I børneværkstedet vil det for børn og barnlige sjæle være muligt at afprøve et af de udstillingsaktuelle medier, nemlig filtning. Og så har kunsthallen allieret sig med Engelbrect Band, der leverer musikalsk underholdning.

Hele dagen vil der også være gratis adgang til kunsthallens udstillinger. Her er det sidste chance for at se de to anmelderroste udstillinger og møde kunstnerne; Andreas Schulenburg samt Hanne Nielsen & Birgit Johnsen.

Der vil være gratis adgang hele festdagen til Viborg Kunsthal.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ejendomsmægler går imod tendens

Annonce