Annonce
Viborg Nyt

Viborg: Mindste forbrug af vejsalt i 20 år hjælper bilerne mod rust

Den danske vinter er i år udeblevet indtil videre og det betyder mindre forbrug af salt på vejene. Det er godt for bilerne. Arkivfoto: Scanpix/henning bagger
Annonce

Viborg: Hovedparten af rustskader på biler opstår om vinteren. Og årsagen er enkel: masser af fugt, is og sne blandet op med tonsvis af vejsalt.

Men i år arter omstændighederne sig anderledes, fordi den danske vinter i den grad er udeblevet.

Ikke siden år 2000 har Vejdirektoratet distribueret så lidt vejsalt som sidste år.

Normalt spreder direktoratets lastbiler omkring 58.000 ton salt på en gennemsnitlig vinter. I fjor kørte de kun 27.328 ton hvidt vejsalt ud. Og det skal bilejerne være glade for, siger bileksperter.

- 19 ud af 20 rustskader opstår typisk henover vinteren. Det er her, bilen bombarderes med småsten, som ødelægger rustbeskyttelsen på undervognen. Oveni det skaber fugt, is, sne og salt et skadeligt økosystem for rust.

- Indtil videre har vi haft masser af nedbør, hvilket også kan generere rust. Men på den positive side har vi både været forskånet for sne, is og en masse salt. Det skal vi være glade for, da det betyder færre rustskader og rustreparationer, siger kvalitetschef hos Applus Bilsyn, Paul Christensen.

Ifølge Applus Bilsyn er især undervogn, skærme, hjulophæng, vanger og steder, hvor metallet er bukket og nittet sammen, udsatte.

Dansk Meteorologisk Institut venter ikke markante vejrskift i de kommende måneder.

Dermed kan en stor del af saltsprederne formentlig forblive i garagen, vurderer Vejdirektoratet.

Fem råd mod rust

1. Vær opmærksom på undervognen. Snavs kan sætte sig fast i kanter og vanger og udvikle sig til rust.

2. Kontroller bilens rustbeskyttelse hvert år - også selvom beskyttelseslaget typisk holder i tre-fire år.

3. Vask bilen et par gange henover vinteren. Tør med en klud bagklap og døre af indvendigt bagefter.

4. Fjern snavs ved gummilister og særligt der, hvor passagererne stiger ind. Rust kommer ofte under snavs.

5. Få repareret stenslag på lakken med det samme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Småt - men godt - modeshow

Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Ny medarbejder hos By Brorson

Viborg Nyt

Tag på tur med Bymanden

Viborg Nyt

Lær dit barn at spotte en groomer

Viborg Nyt

Mindfulness kan være vejen frem

Viborg Nyt

Brygmesteren stopper hos Viborg Bryghus

Annonce