Viborg: Datoen 28. november har siden 1845 været at regne for en lokalhistorisk dato for de handlende i købstaden Viborg. Det burde den i hvert fald være.
For på denne fredag i 1845 kulminerede længere tids utilfredshed blandt byens dengang 23 købmænd og 12 småhandlende med, at to af byens markante personligheder, Jens Georg Boye og Anders Wilhelm Sandberg, fik organiseret de handlende, høj som lav, i Viborg Handelsstandsforening.
Siden kom foreningen til at hedde Viborg Handel og for ganske nylig Vi er Viborg – men tankerne bag en fælles front for de forretningsdrivende er stadig den samme.
At vi har været fremme i skoene her i Viborg understreges af, at Viborg Handelsstandsforening anno 1845 var således den blot tredje forening af slagsen her i landet, kun overgået af kollegerne i Randers i 1840 og Haderslev i 1844.
De 175 år bliver markeret i al stilfærdighed i denne corona-tid.